KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
Ophævelse af gamle Lavsskikke.
272
Mestere, der kunde bevise at have været Mestere andensteds, var helt fritagne for Mesterstykke. Det var ikke heller længer fornødent for at blive Mester, at have rejst paa Haandværket. Ligesom Svendenes Frimandag eller andre Drikkedage skulde være afskaffede, maatte Mestrene ingen Sammenkomst holde uden Magistratens Tilladelse, og hvis denne ansaa det for nødvendigt, skulde en eller flere af dens Medlemmer være tilstede ved Mødet. Da det hidtil havde, været Magistraten til Besvær, at dens Medlemmer var Lavenes Bisiddere, saa skulde herefter den ene ikke mere end den anden være noget Lavs Patron eller Bisidder, men Magistraten beordrede snart den ene snart den anden til at paakende Lavenes Ærende. Svendene maatte ikke holde Kro eller Sammenkomst, men hver ankommende Svend skulde melde sig hos Oldermanden og opgive sit Logis, at Oldermanden om muligt kunde hjælpe ham til en Mester, men en Svend maatte tage Tjeneste hos hvilken Mester, han vilde, og enhver Mester maatte tage saa mange Svende, som det lystede ham, men mindst én Dreng skulde han have, der var født i Kongens Riger og Lande. Lavet maatte ikke ved fælles Aftale sætte en viss Pris paa Arbejdet, men en hver maatte sælge sine Varer og sit Arbejde for hvad han kunde faa. I de følgende Tider fik altsaa alle Lavene ny Lavs artikler, idet nogle af de ældre Vedtægter ikke stemte overens med nævnte Forordning, hvilke Artikler i vore Dage har været til megen Fornøjelse for mange af de Foreninger, der er traadte i Lavenes Sted, idet man har højtideligholdt en Række 200aarige Jubilæer, hvis historiske Berettigelse har været meget liden. En Forordning af 6. Maj 1682 bestemte nærmere For holdet mellem Mestere og Svende, navnlig Friheden for en Svend til at tage Tjeneste hos hvilken Mester, han vilde, men saaledes at enhver skulde tjene sin bestemte Tid ud og først kunde forlade Tjenesten efter lovlig Opsigelse.
Made with FlippingBook