KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
De „IIærlige".
253
længe, inden Ringeagten for slige Bestillinger gik ud af den almindelige Bevidsthed. Det var ogsaa nødvendigt, at der toges Forholdsregler imod den Ai’t Pertentlighed, der som vi har set f. E. ikke tillod Tømrerne at benytte Træet af den gamle Galge til Opførelsen af en ny, fordi det havde været i Berøring med hængte Lig. Ja, en Skarpretter kunde Dæppe blive begravet, som det ses af Raadstueprotokollen af 10. Dec. 1683: „Blev samtlige Ligbæremænd udi Under klassen eller den anden Klasse kasserede og deres Brev, som dem af Magistraten var meddelt, fra dem taget, formedelst de ikke vilde adlyde Magistratens Befaling i at bære Mester Jokum Skarpretters Lig bort, hvorfor de samtlige bleve paa Raadstuen opfordrede og enhver især adspurgt, om enhver var af samme Mening og Intention som Formanden, hvortil den ene efter den anden svarede, at de vilde gøre som deres Formand og heller takke af fra Bæremands Charge end bære forskrevne M. Jokums Lig bort, hvorom endda ydermere af Magistraten blev vedtaget, at P. Jørgensen Underfoged med det allerførste skulde stevne dem op til Raadstuen og da videre at gaas efter Fortjeneste'1. Yed en bom af 24. Jan. 1684 blev der dog ikke taget saa haardt paa dem: „Endskønt alle Indstævnte har forbrudt deres Borgerskab, dog alligevel, eftei'som de beder om Forladelse, forundes dem igen paany at være Borgere, naar Formanden har givet de fattiges Bøsse paa Raadstuen 2 Rdl. og hver af de andre en Sletdaler". Det ses, at den almindelige Be vidsthed har givet Ligbærerne Medhold. 1680 var en Soldat bleven uærlig, fordi en Kone havde narret ham til at bære et Føl ud af Porten. Soldaten Alexander Nowonowsky gav følgende Beretning herom: Som han var bleven afløst fra Yagten og var kom men til sit Kvarter hos Jens Møller ved Vesterport, hvor han havde taget et Stykke Brød til sig og derpaa træt lagt sig paa sit Leje, kom Værtens Kone til ham til Sengen og bad ham staa op for at bære noget ud af Porten for
Made with FlippingBook