KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
Tiggere.
249
hos de uden Vesterport og Nørreport boende til 190 af Livgarden til Hest, hvoraf de 20 mere blev tillagte efter Oberstens Begæring, og blev enhver Indbygger sit visse Tal tildelt” . Der var nemlig Tale om at forflytte Livgarden fra Møn til Kjøbenhavn, og det paatænktes at udlægge hele nuværende Frederiksberg Sogn til Græsning for denne. Det hedder sig derfor, at der var stor Glæde over, at Garden skulde forblive paa Møen1), hvortil Grunden var den, at der ikke længer var Staldrum tilovers i Kjøbenhavn, da Byen nu havde flere Hyrekuske end tidligere, tnen imidlertid foregik Flytningen til Kjøbenhavn 1697, efterat der var bygget Stalde paa Slotsholmen, der hvor nu Thorvaldsens Museum findes2). Vi hører i den Tid, der her omhandles, jævnlig Klager over T ig g e r e . I et Kongebrev af 14. April 1665 tales saaledes om, at „Mængden af adskillige Slags Betlere daglig tiltager1. Den 10. Nov. 1679 skrev Magistraten til alle Lav, at „den Anstalt er gjort, at Fattige og Betlere, som sig lier udi Staden lader finde og her agter at blive, ej herefter som hidtil maa sig paa Gader og for Dørene lade finde, Folk at overtrygle, men en Del i Børnehuset, en Del i Silkehuset og en Del udi Pesthuset efter enhvers Førlighed og Lejlighed fordeles, deres Almisse der at fornemme og annamme'1. For at de nu ikke paa disse Steder skulde lide Nød af Kulde og Frost af Mangel paa Sengeklæder, skulde Oldermændene opfordre Lavsbrødrene til at levere gamle Sengeklæder, Tæp per og Lagen, „paa det dette gode Værk, som nu er be gyndt, ej formedelst Mangel af saadanne begærede Klæder skulde ophæves og til intet blive113). Et frygteligt Proletariat kom, som omtalt, ind i Staden uied Indkvarteringen, idet Soldaterne, der knap selv havde det tørre Brød, for en stor Del var gifte. I et Kongebrev
x) D. Saml. 2. R. V, 349. 2) Jfr. C. C. v. Krogh, Den^kgl. Livgarde til Hest 1886 S. 237, 240. 3) Raadstuearkivet.
Made with FlippingBook