KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Slagsmaal.

220

til Kaarde eller for H a a n d e n F o r u d e n at give klækkelige Bøder maatte Stormer for Retten erklære Hønniche for eii ærlig Karl, og at han intet andet vidste med ham, end det en ærlig Karl vel egner og anstaar1). Et saadant Tilfælde som følgende i en Kirke hørte dog vistnok til de usædvanlige: „Forgangen Fredag, som var den 30. September 1692, da afg. Kristian Beverlin, forrige Stadskæmner her i Staden, blev begraven i Vor Frue Kirke, og der holdtes Ligprædiken over Liget, er en Borger og Brygger Povl Larsen Vang indkommen udi Kirken, gaaet om i Gangen paa den nordre Side, som Kvindestolene er, og der paa en usædvanlig Maade begivet sig ind udi en af fornævnte Kvindestole, hvor hans Hustru tilligemed andre Kvinder sad, taget Hustruen om Halsen med adskillige Kærlighedsord og Tale til hende og ikke aleneste foraarsaget en stor Opsigt i Kirken, men da han noget havde siddet i Stolen og gik ud igen, har han straks, han kom udenfor Stoledøren paa Gulvet, slaaet en Person ved Navn Mathias Tausan over Ansigtet med sin Stok og brugt adskillige Skældsord og store Eder, hvilken Tausan tilligemed andre Borgere stod og hørte paa Ligprædiken, og det uden ringeste Tiltale eller Aarsag, hvormed han end foraarsagede ydermere Tumult og Insolentie i Kirken under Prædiken“ 2). Et morsomt Sammenstød forefaldt 1693 i Admiral Gied- des Hus, hvorom Admiralen selv beretter følgende: „Dagen tilforn eller to Dage efter, at min Tjener ved Navn Mathias Laholm havde faaet ondt udi sit Ben og skulde være Rosen, som mig blev sagt, hvortil Mester Henrik Meine blev kaldt, som ogsaa gik til ham og lagde et Plaster et Par Gange derpaa, og som det mig blev sagt og jeg frygtede, at Plaste­ ret maatte trække Hul paa bans Ben, og jeg gerne vilde have Tjeneren hastig kureret, lod jeg hente Doktor Unse-

1) Raadstueprotokollen 5. Marts 1690. a) Indlæg til Reskr. 15. Okt. 1692 (K. D. VII, 399— 400).