KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Begravelser.

212

der maatte ikke sendes Bud efter Dragekvinder, men al Dragning af Værelserne skulde ske ved Husets Folk eller ved Folk, der lod sig leje dertil; ved selve Begravelsen maatte der ikke trakteres med Mad, Drikke eller Konfekt. Dragning af Værelserne maatte dog kun finde Sted hos Rangspersoner og Adelen. Det var blevet almindeligt at begrave Ligene om Afte­ nen, men dertil skulde altid haves kgl. Bevilling, og der maatte kun bruges tolv Løgter1). Foruden Familien maatte der kun følge 6 Par Mandfolk og aldeles ingen Kvindfolk, enten det var Dag eller Aften. Ved Aftenbegravelser maatte Præsten holde en kort Tale i Kii’ken over Folk af Rang eller af Adel, men ikke over andre, ej heller maatte der ved saadanne Lejligheder tales over nogen om Dagen. Det var vel tilladt som hidtil at opsætte Epitafier i Kirkerne, men kun med Indskrifter og uden Portræter og ikke kostbarere end 300 Rdl. Tjenestefolk maatte ikke forlange Sørgeklæder som Ret, og da der blev skrevet mange „unyttige“ Vers til Begravelser, maatte ingen Bogtrykker trykke saadanne eller nogen anden uddele dem, uden skriftlig Tilladelse fra Arvingerne eller Formynderen; det har altsaa været en Spekulation af Bogtrykkere og Poeter ved Døds­ fald paa egen Haand at udgive Vers og gøre sig betalt der­ for af Boet. Disse Bestemmelser blev, som man kan tænke sig, ikke overholdte, kun toges det maaske nok alvorligt med Kister­ nes Udstyrelse. I Skifterne findes kun faa Regninger for Begravelser; her meddeles to, den første over en Kræmmerenke, der døde 1671 (Skifte 1681):

1) 1694 fik Kaspar Bauman Bevilling paa 10 Aar til at udleje Løgter ved Ligbegængelser saavel til at ophænge i Gaardene som til at bære for og ved Ligene paa Gaderne (K. D. VII, 425— 26).