KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Farveri.

178

til, at de 2 Rens’ er, der vel var Fader og Søn, har været knyttede til den ældre Farverfamilie Piper, ti 1676 søgte Nikolaj Rens, Antoni Rens og Frederik Piper Kristian V om Stadfæstelse paa Frederik lIFs Bevilling for deres Far­ veri; de klagede over, at der fra Udlandet kom mange, der trængte sig ind i deres Næring, og det Folk, der ingen Tynge gjorde. 28. April 1676 fik de derfor Eneret som Farvere i Kjøbenhavn, Kristianshavn og Kjøbenhavns Amt1). Formodenlig er Farveriet flyttet til Magstræde, for at der kunde haves Afløb til Stranden. Næring som kgl. privi­ legeret Farver var fordelagtig i den T id, da Husfliden blomstrede og Folk selv forfærdigede deres Klædnings- stoffer. Børnehuset havde dog sit særegne Farveri til eget Brug og 1680 fik en Udlænding Frederik Boye Privilegium paa Farveri i Forbindelse med hans Væveri, men det ses ikke, om han maaske kun maatte farve sine egne Varer. 1682 fik Kaspar Mathias Thurman Privilegium som Farver og 1696 nævnes Farveren Peder Thomesen paa Kristianshavn2). 1690 tog den reformerte Filip Wilchen Borgerskab som Farver. I et Digt af Henrik Gerner, hvori der beskrives Kjøben­ havns Fremgang 1686 — 91 og først omtales Klæde- og Silke­ manufakturerne, hedder det: „For nogle faa Aars Tid man maatte Holland slette for Sæbesyderi, hvormed man skulde tvætte et skidet Klædebon, men nu i Kjøbenhavn man gør det vel saa godt til en og hver Mands Gavn. Yi Olimølle har, ti Sæben selver koger,

vi har og bedre Køb, ti borte er al Aager, her ser man, hvad det er at vide Kunsten ret, det giver dog Profit, og ej for højt er sæt. *) Reskr. 28. April 1676 og Indlæg dertil.

5) K. D. VI, 742;'

VII. 15, 474.