KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Torvehandel.

151

og 1684, at Pladsen skulde indrettes til et Fisketorv for salt og blødt Fisk, og for den Fisk, der kora med Vogne, samt til Salg af Fjerkræ1). Da Volden ved den ny Vesterports Anlæg var lagt læn­ ger ud, fremstod den aabne Plads mellem Vesterport og Vartov, der kom til at hedde Ha l m t o r v e t . 11. Juli 1682 bevilgede Kongen, at Pladsen maatte tilhøre Staden og indrettes til et Høtorv, efterat den var gjort ryddelig og var bleven brolagt. Den kaldtes ogsaa Ve s t er t or v , og her skulde til­ lige falholdes de samme Landproduker som paa Gammel- og Nytorv2). Ligeledes dannedes N ø r r e t o r v , der første Gang nævnes i Forordningen 28. Juli 1684, idet her ogsaa skulde handles med Landprodukter. Nysnævnte Forordning skulde gøre en Ende paa den Uskik, at der ingen bestemte Pladser var, hvor Varer, der kom ind fra Landet, kunde falholdes, hvilket gav Anled­ ning til, at Høkere og Prangere opkøbte alt, hvad der blev indført og siden løb omkring i Husene dermed og udprangede det paa det dyreste; det bestemtes derfor med Hensyn til de gamle Torve, at paa Gammel- og Nytorv skulde sælges, hvad der kom ind til Vogns, og Amagere, Urtegaardsfolk og Fiskeblødere maatte siddeved Siderne med deres Varer. Paa Graabrødretorv skulde forblive Pladser for Hue- og Palte- koner, for dem der solgte Dukketøj, for Maatte-, Stole-, Potte- og Skaalemagere, for dem, der solgte blødt og salt Fisk, og for Amagere langs Siderne. Paa Amagertorv skulde handles med Frugter og Havevækster, Smør, Flesk, Ost, Gryn, Ærter og Fjerkræ. Kør, Stude, Svin, Faar og Lam skulde for­ handles udenfor Portene, men dersom nogen kom ind i Byen med levende Kvæg, da paa Gammeltorv. Der havde nemlig allerede i nogle Aar bestaaet et

') K. D. I, 790; VI, 519, 608; VII, 50— 51, 77. a) K. D. VII, 10, 77.