KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Økonomisk Tilbagegang.

143

den algemene Tynge, Byen til Ruin og det eftersiddende Borgerskab til Fordærv“ . Man søgte derfor om en Be­ faling til dem om at forblive i deres By, men da det var vitterligt, at Næringen var hel slet for dem og Besværlig­ hederne, der daglig tiltog, var store, burde der bevilges dem, der flyttede til Kristianshavn eller købte Ejendomme der, nogle Aars Frihed for Grundskat, hvilket kun var en liden Afgang i Kongens Indtægter, da Grundene kun var maadelig taxerede paa Grund af Stedets og Næringens Ringhed. Lige­ ledes vilde det kunne hjælpe, hvis fremmede, der var komne i Armod, der kunde have deres Tilflugt og nyde 10 Aars Fri­ hed for deres Kreditorer1). I det hele var de 2 Kommuner til Skade for hinanden. 1674 skriver ogsaa Statskollegiet, at „det synes meget skade­ ligt og urigtigt, saa for al Handel og Negotie, saa vel som ogsaa for alle Handelslavene, at saa nær ved hverandre og under differente Magistrater ere to Stæder som Kjøbenhavn og Kristianshavn, da stundum den ene den anden contre- quarrerer, og hvem sig paa et Sted passelig skikket, paa et andet overløber “ . Dette gav Anledning til de to Byers Sammensmeltning. Det gik stadig tilbage med Borgernes Velstand. Skat­ ter og Afgifter var byrdefulde, medens Næringen var- i A f­ tagende. De fleste Dødsboer var Fallitboer og Ejendomme­ nes Priser sank saa stærkt, at Kongen 7. Maj 1692 afkræ­ vede Magistratens Betænkning om Grunden hertil2). Denne Betænkning gaar ud paa følgende: „Handelen bestaar alene i det, som indføres og kon­ sumeres her, ti kun lidet eller intet kan udføres undtagen en ringe Del Vin og Salt, som dog ikke er Landsens Frugt, hvorimod Rug og Byg, der i tidligere Tider bragte Penge ind i Landet og gav Handel og Næring, er nu, paa Grund

’) Afskrift i Raadstuearkivet. 2) K. D. VII, 384. Betænkningen i' Raadstuearkivet.