KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Jonas Trellund.

139

den anden Side af Strandgade (nu Nr. 8— 14) byggede han en Gaard, der var anset som en af de anseligste paa Kristianshavn. Trellund, der var Søn af en Raadmand i Ribe, havde været Købmand i Amsterdam og blev, som ovenfor omtalt, 1662 en af Direktørerne for det ny islandske Kompagni; han nævnes da som bosiddende i Kjøbenhavn, medens han Aaret i Forvejen endnu bode i Amsterdam. Samme Aar købte han Eneret til den færøske Handel af Kristoffer Gabel og var Deltager i Salthandelen. 8. Jan. 1663 udnævntes han til Admiralitetsraad. Trellands Foretagender mislykkedes dog, han havde i Aarene 1668— 69 Processer med et stort Handelshus i Amsterdam og gik Fallit. 20. April 1669 be­ falede Kongen Fiskalen at sørge for, at Kronen blev holdt skadesløs i hans Bo fremfor andre Kreditorer. 10 Aar efter fik Dronningens Hofprædikant Tilladelse til at lade Trellund arrestere for en Gæld paa 2000 R d l., hvis han ikke paa anden Maade kunde blive tilfredsstillet. 1684 opføres han som død. Hans Ejendom laa hen uden Tilsyn. 1678 ind­ stillede Rentekamret. at Kommandanten maatte sætte Vagt her for at forebygge, at Folk nedbrød Husene og borttog, hvad der fandtes, eftersom Gaarden skulde sættes til Avk- tion. Dette sidste skede dog ikke, ti i en Rentekammer- skrivelse af 21. Avg. 1682 siges det, at „Trellunds Gaard og Plads som øde og husbondeløs benstaar, eftersom ingen deraf svarer til de kgl. Kontributioner“ , men da Kongen havde en Fordring paa 5602 Rdl. i Ejendommen, havde han befalet her at bygge en Del Barakker (Kaserner) for Militære og Artillerifolk. Dette blev nu ikke til noget, men Grunden blev solgt til Frederik Antoni Muller, der 16S4 klagede over, at han ikke kunde faa den bebygget i deu lovbefalede Tid paa Grund af Bygningernes Ruin, Brøst- fældighed og Grundens vidtløftige Begreb , hvorfor . han fik Udsættelse i 4 Aar. Han fik desuden Tilladelse til