KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Forskellige Skatter.

117

Efter Krigen var Kjøbenhavns Skattefrihed aldeles gaaet i Forglemmelse. Staden maatte deltage i en ny Kop- og Kvægskat, der blev udskreven med det halve Beløb af den forrige i Aarene 1682— 87; 1692 blev der udskrevet en Kop-, Heste- og Ildstedskat, der var langt større end de forrige1). 1680 paalagdes en Karosseskat, 40 Rdl. paa hver Ka­ rosse, hvilket indbragte 8360 Rdl. 7. Feb. 1688 blev der udskrevet en Defensionsskat, der var en Formueskat, som beregnedes til 5 Rdl. af de første 500 Rdl. og siden i Forhold hertil, og 18. April 1691 paa­ lagde en anden Byens Borgerskab 30,000 Rdl., i hvilke Kongen dog senere gav et Afslag paa 3000 Rdl., der skulde konnne de mindst formuende Borgere til Afkortning2). Til sidst gik man saa vidt, at enhver Genstand, det var muligt at komme tillivs, maatte beskattes. Dette fik Møllerne at føle. 16. April 1681 udstædtes kgl. Befaling, at nogle hidtil havde tilladt sig Frihed paa deres Yejr- og Hestemøller uden kgl. Bevilling, „uagtet vi havde god Føje til straks at nedtage saadanne Møller og andre at lade op­ sætte", men hvis de inden Aarets Udgang gav 100 Rdl. til en Kendelse, det halve til Kongen og det halve til Magi­ straten, istedenfor hvad de gav i Jordskyld, kunde de blive staaende, og Kongen vilde ikke tillade flere Møllers Opret­ telse, førend Staden videre tiltog, derimod vilde han selv ligesom i andre vel funderede Stæder lade oprette publique Hestemøller for at forekomme det store Underslæb med til 814,747 Rdl. Folkeskatten, der 1671 var 1848 Rdl., frem­ kaldte Nedgang i Folkeholdet, ti 1675 beløb den sig til 1683, 1676 til 1328 og 1677 til 1184. Før 1677 løb Krigs­ styren tilligemed de andre Skatter op lil 103,062 Rdl., men hvor vanskeligt det var at faa Pengene ind, ses af de store Restancer, der for begge de følgende Aar udgjorde ikke mindre end over 44,000 Rdl. x) Danske Saml. 2. R. IV, 218. a) K. D. V II, 343— 45, 353— 84. Danske Saml. 2. R. IV, 215.