KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Konsumtionen.

113

Hjærtesuk blev forgæves, ti allerede 8. Nov. derefter ud­ kom en ny Forordning med højere Taxter. 1688 blev der lagt Afgift paa Yin, Salt og Tobak, der hidtil havde været fri for Konsumtion. 1669 vægrede Skomagerne sig ved at give Konsumtion, men Kongen lod Magistraten vide, at de aldeles ingen Føje og Aarsag havde til at besvære sig, og dem, der fremdeles viste sig halsstarrige og efterladende, skulde Magistraten tvinge ved Exekution og vedbørlig Straf1). For at have Tilsyn med Afgiftens rette Betaling var der ansat en Mængde Betjente, men med en ringe Løn; naar en Konsumtionsforvalter lønnedes med 400 Rdl., en Kontrollør med 2— 300, Skrivere med 120, Overvisiterere med 150, Visiterere med 48 og Undervisiterere med 32 Rdl. aarlig, blev Følgen deraf en stor Demoralisation, idet saadanne Embedsmænd for at leve var nødte til at tage ulovlige Fordele, og Folket blev vænnet til at anse Bestik­ kelser som en naturlig Sag. I Rentekamrets Protokoller er der derfor hvert Øjeblik Tale om Toldsvig. En saadan Fremfærd, som de nedenfor omtalte Konsumtionsbetjente ud­ viste, var sikkert ikke noget Særsyn. En Destillatør Mikkel Sørensen fremkom 14. Dec. 1688 med følgende Klage: „Forleden Lørdag Aften udi min Fraværelse, der jeg paa Kontoret her udi Staden var fra mig at levere Pengene, som ved Vesterports Kontor var falden, er udi mit Hus til min fattige Hustru indkommen Monsr, Fux, Sach, Jens Pedersen med tvende andre Personer, deres Forretning angiven, at eftermaale hvis Aqvavita og Brændevin, jeg kunde have udi Forraad, hvilket dem og straks blev forebragt, saa meget som jeg havde, hvoriblandt de har befundet 3 å 4 smaa Flasker med noget destilleret Vand udi, som jeg for min egen samt min Hustrus og mine Børns Svaghed havde at bruge, hvilket de dem straks til Nytte førte, at det var

») K. D. VI, 521.

8