KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Fri Rigens Stand.

102

Adgang til Kongen og tilligemed Rigens Raad overveje, hvad der angik Kongen, Tronen og Landets Bedste. Tanken var altsaa, som man ogsaa maatte vente det af Privilegiets Ord­ lyd, at den kjøbenhavnske Deputerede blev Medlem af Rigs- raadet. I Stadfæstelsen af 24. Marts 1659 udvidede Kongen endog Privilegiet til, at 4, nemlig 2 af de 32 Mænd Ud­ valgte og 2 Medlemmer af Magistraten skulde have Adgang til Kongen og, naar det gjordes fornødent, deliberere sammen med Rigens Raad og Stænderne i hvad, der kunde anses for gavnligt til Kongens, Rigets, Byens og det almindelige Bedste. Dette Privilegium kom ikke til Udførelse. 26. April 1660 besværer Borgerskabet sig over, at det bliver holdt i Uvidenhed om Grunden til Forhalingen af Fredslutningen, og beder om, at dets Stemme og Samtykke i denne Sag maa blive indhentet efter Privilegiet. Men i et temmelig affejende Svar gør Kongen opmærksom paa, at der intet var forefaldet i Statssager, hvori den borgerlige Stands Stemme og Sam­ tykke skulde høres, men Borgerskabet skulde ikke blive forbigaaet, naar der forefaldt noget, hvori dets Stemme og Samtykke burde fornemmes. Dette var den første Skuffelse. Efter Krigen kom Rigs­ dagen, der var sammensat af Deputerede fra Adel, Borgerskab og Gejstlighed og hvor Kjøbenhavns Deputerede ikke mødte som særlig priviligerede, men sammen med de andre Køb- »tæders Udsendinge. Efter den Statsforandring, hvori de kjøbenhavnske Medlemmer havde haft deres store Del, havde Rigsraadet tabt sin Betydning. Naar det derfor gentages i de ny Privilegier fra 1661, at Kjøbenhavn skulde være en fri Rigsstad og fri Rigens Stand, var dette kun skønne Ord, der ingen Betydning kunde have under det ny Enevælde. Det hed sig videre, at naar Kongen fandt for godt at sam­ menkalde Stænderne, skulde Borgerne deliberere og give deres Stemme med de andre Stænder. Men Stænderne blev aldrig sammenkaldte, saa den ventede Indflydelse paa Statens