KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

S. Klare Klosters Grund.

80

gade, den anden er Del af nuværende Nr. 1 i Admiralgade paa Hjørnet af Vingaardsstræde; op til denne laa Organist- boligen og Klokkerboligen, ogsaa en Del af Nr. 1. 1579 fik Sognepræsten M. Anders Mariager Brev Kongetienden af Ilammer Sogn i Sæland, desuden havde han om Aaret 15 Daler fra Slottet, „for Umage han har med vort Folk“, foruden det samme aarlige Deputat fra Pro­ vianthuset som de 2 andre Sognepræster1). Kapellanen Hr. Hans Skaaning havde i nogle Aar 1564 og 1568 Kongetienden af Ølstykke Sogn. Kapellanen Hr. Povl Andersen fik 1589 Brev paa Lyngby Korntiende og af Provianthuset 1 Okse, 2 Svin, 3 Lam, 1 Fd. Smør, 1 Td. Sild, 4 Yog Bergfisk, 1 Pd. Rug og 1 Pd. Malt aarlig2). Den t y d s k e Me n i g h e d . Nogen saadan fandtes ikke i den katholske Tid, og da var det ej heller nødvendigt at adskille den kristne Menighed efter Nationaliteter, idet Kirke­ sproget var Latin. Var de tydske Kjøbmænd da særlig knyttede til nogen gejstlig Stiftelse, var det til Graabrødre Kloster. Efter Reformationen blev Forholdet anderledes, men det varede dog mange Aar, inden det blev nødvendigt at grunde en særlig tydsk Kirke. Den store Plads, som havde tilhørt S. K l a r e K l o s t e r , tilfaldt Kronen ved Reformationen; Grunden gik mellem Møntergade og Sværtegade paa den ene, og fra den gamle Østervold til noget over nuværende Gammelmønt paa den anden Led. Den var omgiven af en Mur, der 1543 skulde nedrives, da Kongen skænkede den til Byen til at bygge en Runddel foran Yesterport3). Dog blev meget af den staaende længe efter. Vi vilde ikke vide, hvad Grunden og Byg­ ningerne brugtes til i Kristian III’s Tid, hvis J. L. Wolfs Ord stod til Troende, at Klostret af Kong Frederik II blev „be­ skikket at bruges til et Hus at støbe Stykker og Klokker

') K. D. II 385. IV 643, 647.

2) K. D. II 439. IV 582, 592.

?) Lassens Aktst. til Kbhvn.s Befæstnings Hist. S. 12.