KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Helligaands Kirke.

62

fra Sakristiet op mod Arbejderbanken, hvilken Bygning blev nedbrudt *til Kirkegaardens Udvidelse1). Herved har Kirken kunnet undvære hvad der gik tabt ved Anlægget af Strædet, der nu kunde forbinde Løvstræde med Amagertorv, efterat Tugthusporten havde ophørt at være en privat Indkørsel. Det er saaledes kun lidt efter lidt, at Kirken er kommen til at blive Ejer af de Grunde, der omgiver den, og som i den katholske Tid havde tilhørt det gamle Hospital, hvis Kirke den var. Kirken havde som taarnløs ikke noget fremtrædende Ydre og kunde paa Grund af de nævnte Stenboder ikke rigtig træde frem for Øjet. Det var derfor en god Gærning, som Kristoffer Valkendorf fik sat i Værk, da han 1582 paa­ lagde Kirkeværgerne at lade opbygge et Taarn, hvortil han selv gav baade Penge, Kalk og Sten. Da Stadens rigeste Købmænd bode i Sognet, har Menigheden formodenlig selv kunnet udrede Udgiften til denne kostbare Bygning, ti vi hører ikke, som ved den samtidige Opførelse af S. Nikolaj Kirkes Taarn, Tale om Vanskeligheder2). Dog bevilgede Kongen Sognemændene 1593 Tømmer fra Norge til Spiret paa Taarnet.3), og næste Aar i Juli Maaned blev det færdigt, ti i Spirets runde Kugle, der stod paa en Jærn- stang, og som blev nedtaget 1671 forat repareres, var føl­ gende Indskrift: Anno Christianeæ epochæ MDXCIV, ab inauguratione Christiani IV X, pastore ecclesiæ huius Jona Jacobi Venusino, adilibus vero Severino Andreæ f. et Henrico Rogentino, mense Qvintili summa manus huic operi imposita est. Man benyttede sikkert endnu Klokkestabel, da det Lynnedslag, der 2. Febr. 1585 slog ned i Vor Frue Kirkes Taarn, revnede Kirkens største Klokke i 4 Dele4). En ny ') Tredie Del S. 388. Naar der 1635 tales om 2 Stræder til Børnehuset (K. D. III 164) er det ene Løvstræde eller snarest Graabrødrestræde. 2) 1583 gav Sognemændene saaledes til Taarnet 226 Rdl. samt Tømmer, Kalk og Sten (Hofm. Fund. IX 213). 3) Norske Rigreg. III 272. 4) Rørdams Monumenta I 654.