KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Helligaands Kirke.

60

gammel den oprindelig e r *); dog er det sandsynligt, at den er lige saa gammel som Hospitalet, altsaa fra omtrent Aar 1300, men af det oprindelige er der næppe meget tilbage2). Da Hospitalet i Aaret 1530 blev en verdslig Stiftelse under Magistraten, havde man ikke Brug for Kirken som Tilbehør til dette, og den er formodenlig allerede fra Foraaret samme Aar taget i Brug af en af Stadens 4 evangeliske Prædikanter, ligesom der under Herredagen samme Sommer prædikedes i den 2 Gange daglig. Siden 1530 har den saaledes været evangelisk Kirke, og da Omordningen af Kirkevæsenet foregik 1537, blev den en af d e '3 Sognekirker. Ved denne Lejlighed blev den løst fra enhver Forbindelse med Hospitalet, men Døren ind til Sygestuen, det nuværende Begravelseskapel, blev dog ved at b estaa, indtil Børnehuset 1606 blev indrettet i de gamle Ilospitalsbygninger, da den blev tilmuret og Døbefonten stillet foran. Kirken laa ikke som nu frit ud til Vimmelskaftet, men her var 1528 indtaget et stort Stykke af Gaden til Be­ byggelse, først med Boder, men disse blev efterhaanden til større Gaarde, der dog bevarede Navnet Stenboderne3), indtil Ildebranden 1728 igen gengav Gaden dens oprindelige Bredde. Den ene Adgang til Kirken var fra Lille Helliggest- stræde, der ikke oprindelig var almindelig Færdselsvej. Saaledes siges 1546 den østre Hjørnegaard mellem dette og *) Se Første Del S. 175, 181—82. Anden Del S. 106 og 108. Tredie Del S. 4. Om hele Kirkens Historie kan ventelig snart imødeses et større Værk med Text af Dr. Mollerup. 2) Den Stil, hvori det nuværende Begravelseskapel er opført, tyder paa, at dette maa stamme* fra Hospitalets ældste Tid. Naar man sammenligner denne Bygning med de Tegninger af de 2 gamle Klosterkirker i Dargun og Colbaz i Nordtydskland, der er meddelte af Prof. J. Kornerup i Aarbøger for nord. Oldk. 1881 S. 8 og 24, vil man finde saa stor Lighed, at det er tydeligt, at Begravelseskapellet ikke kan være særdeles mange Aar yngre end disse, der er opførte i det 13. Aarh. 3) Første Del S. 144.