KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Yor Frue Kirke.

51

i Mindelighed ved at Universitetet indbød Borgmestrene og 10 Sognemænd til at vælge en ny Kirkeværge1). Med T a a r n b l æ s e r e n gik det ikke bedre, idet Universi­ tetet 1623 vilde paa egen Haand give Beskikkelse, og vilde ikke godkende Magistratens Bestalling, da han lønnedes af Kirken, og det endte med, at Universitetet sejrede, idet Taarnblæseren tillige var Graver ved den ny Kirke udenfor Nørreport, der tilhørte Universitetet. Yed Herredagsdommen 1630 blev det afgjort, at hvis han forsaa sig som Taarnblæser, maatte han afsættes af Magistraten og en anden indsættes af Kirkeværgerne, men forsaa han sig som Graver, skulde han afsættes af Kirkeværgerne2). 1622 havde Universitetet nemlig beskikket en „Husmand paa Yor Frue Kirketaarn med Løn af 20 Dir. Derfor skulde han være forpligtet til hver fulde Time om Natten, naar Kurerne paa Taarnet efter Sædvane havde raabt, at blæse med Trom­ peter eller Skalmejer ud af de Huller i Taarnet, hvorigennem det bedst kunde høres over Byen, et Salmevers, som det efter Tidens Lejlighed blev sunget i Kirkerne. Natten skulde begynde, naar det havde ringet paa Yagt, og ende, naar det havde ringet af Vagt3). Med Hensyn til K l o k k e r e n blev det 1609 bestemt, at denne skulde „holde sig udi skikkelige Klæder med lang Kjortel". 1624 blev Taksten for Ringning med Klokkerne sat ligelig med de andre K irkers4). I Aaret 1555 underkastedes Kirken en stor Restavration, der kostede 2604 Mk.; der blev idetmindste opsat 1 Hvæl­ ving, om ikke alle Kirkens Hvælvinger blev ombyggede; en Hvælving blev efter J. L. Wolfs Beretning i dette Aar prydet med en kunstig Maling, hvor „den ene Bue den anden udi Ax'bejde og Mønster ikke lig er, hvorfor de, som sig paa Konsten forstaar og med Flid det agter, meget for*) Kirkehist. Saml. 3 R. I 409—17.

2) Smstds. 447—51, 499.

3) Smstds. 477—78.

*) Smstds. 395, 452—53.

4*