KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Vor Frue Kirke.

50

Kirken havde siden Reformationstiden 2 K a p e l l a n e r . 1573 blev Hvidovre Sognekald forenet med det første Ka- pellani, dog saaledes, at Præsten maatte forblive boende i Kjø­ benhavn. Dette bestod til 1596, da Universitetet kaldte en Præst, der ikke var Kapellan. 1625 mistede den anden Kapellan en Del af sit Embede, idet han hidtil havde be­ sørget Bønderne i Kjøbenhavns Birk, der søgte Vor Frue Kirke, men da der ikke var Plads i Kirken til dem og de derfor om Søndagen slog sig til Drik, henlagdes Bønderne i Valby og Vigerslev til Hvidovre Kirke, hvor de hidtil havde haft deres Begravelse, men de skulde vedblive at yde Tiende til Vor Frue Sognepræst1). 1628 ansattes en tredie Ka­ pellan, der tillige var Sognepræst i Hvidovre og ved den ny Kirke udenfor Nørreport. Kapellanerne skulde kaldes af Universitetet, hvilket ses af, at da Sognepræsten Mag. Peder Skjelderup 1611 kaldte en Kapellan og lod ham ordinere, tog Universitetet ham dette ilde op, idet det mente, at han havde handlet imod sin Forpligt at ville raadføre sig med sine Patroner, naar nogen Medtjener skulde annammes, og Sognepræsten maatte gøre skriftlig Afbigt2). Det indførtes senere i Sognepræsternes Kaldsbreve, at de ikke selv havde Magt til at kalde Kapellaner, men skulde annamme dem af Universitetet og maatte ikke tage nogen særlig Forpligtelse af dem3). Ogsaa med Hensyn til Væ r g e r n e kunde det komme til Strid mellem Professoi’erne og Magistraten. Saaledes havde den borgerlige Værge 1619 begæret sin Afsked, da han ikke maatte nyde Tiendedelen af Kirkens uvisse Indtægter, og Borg­ mestrene gav ved et Møde i Kirkens Kor tilkende, at der var sket dem Spot, idet Professorerne uden deres Minde havde sagt ham af med hans Værgemaal. Sagen endte dog

J) Kirkehist. Saml. 3 R. I 803—15. 2) Smstds. S. 397—400, 470. 3) Smstds. S. 479.