KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Begravelse.

43 Raadhuset. Haandværksstanden, af hvilken ikke mange blev Medlemmer af Kompagniet, der var et Købmandsgilde, maatte derimod holde sine Fester i Hjemmet, indtil ogsaa flere Lavshuse blev indrettede dertil. I en Tid, da Ligene forblev i Hjemmet til B e g r a ­ v e l s e n , foregik denne hurtig efter Døden; det var ikke Skik og Brug at ligge Lig længer end en Dag over, ja det hedder endog i en Magistratsvedtægt 1578, at intet Lig maatte blive staaende over Jorden længre end 1 Nat, men skulde med det allersnareste bestædes til sit Lejersted. I dette Aar grasserede dog Pesten; af Magistratspersonernes Døds- liste ses det, at indtil omtrent 1615 var det almindeligt at holde Ligbegængelse den 3. Dag efter Døden, efter den Tid den 4. til 6. Dag og efter 1630 den 8. Dag, dog med mange Undtagelser1). Den Skik, at baade Sørgekvinder og Ligfølget gik ind i Huset „at trøste og lade sig skænke“ , blev ved ovennævnte Lejlighed aldeles forbudt, men kun de nærmeste Venner og Frænder, som fulgte nærmest Liget, skulde samles udenfor den Afdødes Dør, og de, der vilde gøre de Efterladte den Ære at følge tilbage igen, „maa gøre deres Reverens udenfor Døren og saa hver at gaa sin Vej uden Skænk eller Indbud