KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Løvestræde.

418

nævnes som Henrik Mullers store grundmurede Huse og Pakhuse1). Forandringerne med Slotsholmen er omtalte S. 198— 201. Ogsaa Byens Forøgelse ved Stranden omkring Vejerhuset, Magstræde og Snaregade er omtalt S. 193— 94, Vandkunsten og Farvergade 3. Del S. 361 og Gravbrønd- stræde 3. Del S. 55. En Udvidelse fik Byen ved Graabrødreklosters Ned­ læggelse kort efter Reformationen. En Redegørelse for dettes Udparcellering er vel ikke aldeles uden Interesse. Et fast Holdepunkt har vi i L ø v s t r æ d e Nr. 1, af hvilket en Del tilligemed Nr. 3, der nu er en Del af Postgaarden, er den Ejendom, som Knud Alsing havde 1581 og hvorpaa han fik Fæstebrev 15722). Hans Grund var 47 Alen til Løv&træde og 48 Alen til Helligaands Hospitals Havemur; paa vestre Ende, der var 41 Alen lang, stødte den op til Erik Basses Gaard. Denne sidste Gaard, der endnu tilhørte Erik Basse 1581, var 1600 gaaet over til Anders Bentsen og er nu Nr. 5, men dette er uden al Tvivl kun en Del af den op­ rindelige Grund, Op til denne har stødt en anden Adels- gaard, der maa have naaet lige til Niels Hemmingsensgader ti i Skødet paa Tugthuset 1650 ses dette her at have stødt op til Jørgen Brahes Gaard3). Jørgen Brahe afløste Aar 1595 sin Jordskyld af 3 Daler med en Kapital af 100 D ir.4). Sparekassens Gaard, der blev Præstegaard 1619, købtes af Steffen (?) Brahe5) , formodenlig som en Parcel af Jørgen Brahes Gaard. Det nuværende Løvstræde (o-' Løvestræde) har enten været en meget smal Smøge (det findes afsat paa Grundtegningen fra Frederik II’s Tid), eller ogsaa har det ikke gaaet helt ud til Købmagergade. Kristian IV skriver i sin Kalender6): 18. Marts 1620 gav jeg Knud Grubbe 1600 Daler in Specie for en Gaard i Kjøbenhavn, hvilken jeg lod afbryde og lægge ') Encomion regni Dan. S. 154. 2) Afskrevet i Resens Haand- skrift om Vartov Hospital. 3) K. D. III 325, 326. '') K. D. II 485. 5) Foran S. 68. 6) Nyt hist. Tidskr. IV 232.