KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kirkegang.

34

Der var saaledes Adgang for Kjøbenhavnerne til at høt'e Pi’øediken hver Dag i Ugen med Undtagelse af Lørdagen, da der var Skriftemaal i hver Kirke forud for Søndagens Alter­ gang. Hovedgudstjenesten var dog Søndag Formiddag, og da maatte ikke gærne nogen forsømme at møde i sin Sogne­ kirke. Det paalægges saaledes 1554 Smedesvendene at holde saa mange Helligdage, som der er Messe og Prædiken i alle Sognekirker, og da høre Guds Ord og Prædiken og holde sig skikkelig og gudfrygtig, sotn børligt er. Ifølge Reb­ slagernes Lavsskraa 1564 skulde hver Mester give Bøde, naar han forsømte sin Søndagsprædiken før Middag, og enhver skulde holde sine Svende til det samme, „saa at Me­ steren kan høre godt om dem“ . Med de samme Ord paa­ lægges det i den følgende Tid Snedkerne, Sejlmagerne og Skrædersvendene. Endnu 1623 formanes Slagferne til at vænne deres Folk til Kirkegang og Guds Ords Hørelse og til Afholdelse fra Drukkenskab, Letfærdigheds Ord og Tale, „som ofte desværre iblandt dem sker, Gud til Fortørnelse og Menigheden til Forargelse". *) Der var derfor sikkert fuldt i Stadens Kirker om Søndagen, ligesom nu, kunde man sige, men Menigheden var en anden, ti medens det nu væ­ senlig kun er en Del af de mere velhavende, der søger Kirken, var det den Gang alle Klasser, og var Tonen i det daglige Liv i hin Tid maaske mere raa end nu, var Sindet dog paa en anderledes inderlig Maade end nu gennem hele Samfundet henvendt paa Evigheden. Peder Palladius giver os i sin Visitatsbog i saa Hen­ seende en Skildring af Tankegangen hos de fattige Fiskere. Han fortæller nemlig2) „om vore fattige Naboer og Genboer noget nær ved 80 fattige Fiskere, som stode ude paa Isen imellem Skibene og Saltholm og stangede Aal udi deres ret- fangen Arbejde og Bjerring og vidste dem ingen Livsfare udi

’) K. D. II 305, 321, 364, 456, 586, 748.

2) P. Palladii Visitats­

bog S. 23—24.