KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Ladegaarden.

400

2200 Rdl., og desuden skulde han betale 100 Læs Brænde, som Lensmanden skulde udvise ham af Kronens Skove, lige­ som ogsaa Masken til Køerne fra Kongens Bryghus. Hvis det forlangtes, skulde han til Kapitelstaxt levere Kornavlen paa Kongens Provianthus ligesom Mælk og Smør. Han maatte ikke bortsælge Halmen, men skulde fodre den op paa Stedet. Bygningerne skulde Kongen holde vedlige. Denne Forpagtning blev fornyet indtil 1651, da Ladegaarden fik en anden Bestemmelse. Han beholdt dog endnu Græs­ ningen i nogen Tid efter1). 1647 var der Tale om, at Plankeværket om Svinehaven var ødelagt og 1656 synes Taget at være meget brøst- fældigt, ti der paalagdes en Afgift af Bønderne i Lenet af 1 Trave Langhalm af hver Gaard, og hvis det ikke var nok, da lige saa meget til2). Peder Svenske hed egenlig Peder Kristensen, og var ingen Svensker men en brav Jyde, der havde gjort Tjeneste i Kalmarkrigen og deraf fik Tilnavnet for at skælnes fra en anden Mand af samme Navn. Han var en Tid Kammer­ tjener hos Kristian IV’s Sønner Frederik og Ulrik, fik siden baade Kjøbenhavns og Frederiksborg Ladegaarde i Forpagt­ ning og købte 1652 Krogerup, der efter hans Død gik over til hans Svigersøn Hans Rostgaard, ogsaa en jydsk Bonde­ søn. Peder Svenskes Hustru Anne Jensdatter var en Datter af Bonden Jens Iversen fra Bandsbøl i Vestjylland i Hemmet Sogn og Broderdatter af Biskop Iver Hemmet i Ribe. Fra samme Egn som hun var den under Kjøbenhavns Belejring bekendte Jens Lassen, siden Landsdommer og stor Ejendoms­ besidder, hvem Hans Rostgaard kalder Svoger; han har for­ modenlig været beslægtet med Peder Svenskes Hustru. Peder Svenskes underholdende Samtale beskrives af HansRost- gaards Biograf Lavrids Thura, der beretter om hans levende

x) K. D. I 660, III 255— 256, 808— 309, 353—354, V 323, 361. s) K. D. V 306, 399.