KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Ladegaarden.

398

om den store Port. 1623 nævnes den tydske Mælkestue og 4 store Hønseovne. 1625 nævnes ogsaa den danske Mælke­ dejes Stue, og Taget paa den gamle Ladegaard forbedres, det vil sige, at S. Jørgens Gaard Stod endnu og blev be­ nyttet. Det var nemlig endnu kun den store Staldbygning og Lade, der var færdig. Kongen vilde imidlertid danne en herskabelig Iiovedgaard ud af Ladegaarden , hvorfor man fra 1630 finder følgende Udgift: „Kampesten leverede at sætte i Grundvolden, som den store Hans Majestæts Lade­ gaard skal bygges paa her for Kjøbenhavn". Arbejdet ved denne forestodes af Mester Fitt. Det er sikkert da, at den anselige Hovedbygning er bleven opført, der ses paa Teg­ ningen hos Pufendorf over Kjøbenhavns Belejring som en stor 3 Etages Bygning af Grundmur, medens den øvrige Del af Ladegaarden viser sig som opbrændt, eftersom den var Bindingsværk. Ladegaarden omtales af J. L. Wolf 1654 *), der lovpriser dens „mægtige og anselige grundmurede ypper­ lige Bygning med Gemakker, Kornhus, Lade, Lo, Fæhus og Stalde, som saadant et Sted bekvemme og fornødne er; man der med stor Lyst kan se, hvor der nogle hundrede Stude kan staldes og fodres, foruden K ø r , Faar og Svin, som der mangfoldig tillægges og holdes kan“ . Den var omgivet af Grave, der var fyldte med Vand fra Ladegaardsaaen og som igen strømmede ud i et gravet Vandløb, der gik som For- grav for en Vold udenfor S. Jørgenssø og over Vesterbro- gade fortsattes ud til Stranden. Det er dette Vandløb, der med noget ændret Løb hedder Rosenaaen og nu mest er en underjordisk Spildevandsledning. Ladegaarden 3 Fæst­ ningsværker ses endnu paa Grundtegninger fra Begyndelsen af dette Aarhundrede, og endnu er deres Levninger ikke helt udslettede. 1623 er Bygningen tagen i Brug, idet der 20. Ju dette Aar blev givet en Instrux for Rasmus Jensen som

*) Encomion S. 364—65.