KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Gadernes Bredde. Gyder.

380

Vimmelskaft sættes en Alen nærved Muren, ligesom en Sten ved Byens Hus. I Pilestræde udsatte Synet Møntmester Nikolaj Svabes tvende høje Trapper, af hvilke den ene var i Antonistræde, der skulde afskaffes og flyttes indenfor Rendestenen, men hvor lidet man efterkom Øvrighedens Paabud, ses af, at samme Udsættelse gjordes 1620 og 1633. Ved Stranden fandtes mest Drikkeboder, men i Højbrostræde var der Kram­ boder eller Krambænke, som de ogsaa kaldtes, ligeledes paa Amagertorv, men Udbygninger fandtes i øvrigt over hele Byen, om der end fandtes flest i Strand Kvarter. 1620 var der over 300 *). Som vi ovenfor har set, optog begge Fortovene gennem- gaaende mindst 3 Alen af Gaderne, Kørebanen var desuden saa bred, at 2 Vogne skulde kunde køre om ved hinanden, saa Afstanden mellem begge Husrækker dog i de fleste mindre Gader mindst var 9— 10’Alen. Da nu Husene var lave, sjelden over .2 Etager, oftest 1, var Byen lys i det hele. Der var dog en Del snevre Gyder, de. saakaldte Gange, der oprindelig var Færdselsveje mellem 2 Ejendomme eller Veje mellem Huse for Smaafolk, der tæt sammenbyggede var opførte paa en enkelt Mands Grund. I vore Dage var endnu Indgangen til Peder Madsens Gang gennem en Port paa Østergade og saadanne Porte fandtes ofte over Indgangen til slige Gyder. Portene er imidlertid ikke oprindelige, Overbebyggelsen af Indgangen til Strædet maatte ske efter særlig Tilladelse, hvis Gangen ikke var privat. Saaledes fik Raadmand Albert Albertsen, der 1575 vilde bygge et Hus i Snaregade vesten op til et lille Stræde, der løb til Stranden, Tilladelse til at mure en Hvælving og Svegbue ved sit Huses østre Ende over Indgangen til Strædet, dog paa den Betingelse, at Ejerne af hans Hus ikke maatte forhøje Jordsmonnet under Hvælvingen, indelukke Strædet eller gøre det smallere, saa den menige

’) K. D. I 459, 603—11, II 410, 552—53.