KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660
Fortov. Skur og Bislag.
378
en Gade til en anden. Derfor skulde Rendestenene sænkes, saa der kunde blive Afløb baade i Østergade, Kongensgade, Store Færgestræde og Læderstræde. Af en kgl. Befaling af 24. Marts 1647 ser man, at mange Rendestene var forede med Tømmer; disse skulde Byfogden lade aabne og rense; de store Rendestene ved Torvet og andre Steder, der laa tværs for Gaden, skulde overlægges med P lanker1). Foran S. 94 omtales et andet daarligt Vandløb gennem Fortunstræde. Gaderne var altsaa høje i Midten og her var den egenlige Færdsel for Fodgængere; paa begge Sider af denne var Kørevejen mellem Rygstenen og Rendestenene. Imellem Rendestenene og Husene var F o r t o v e t , der betragtedes som privat Ejendom, saa vidt som Husets Tagdryp naade. Af den Grund kunde Husenes Ejere opføre Udbygninger over en Del af Fortovet, men denne Frihed udartede efterhaanden. 4. Okt. 1575 udstædtes et kgl. Brev til Magistraten, at „mange af eders Medborgere der udi Byen lader bygge og opsætte Hytter og smaa Boder ud med deres Huse paa Byens Grund og Frihed uden al Forlov eller Tilladelse, hvorover Gaderne bliver smalle, saa man undertiden ilde kan med Vogne, naar de mødes, fremkomme, og tilmed skal og en Part understaa sig at indtage af Byens Grund og Frihed og der paa føre Bygning, og aldeles ingen Skæl og Fyldest Byen derfor sker.“ Magistraten skulde derfor paabyde, at saa danne Hytter og Boder blev afbrudte, men hvis nogle kunde blive staaende uden Hindring for Færdslen, skulde Ejerne yde Byen Skæl og Fyldest. 1581 paabød Kongen, at der engang om Aaret skulde tages Syn over alle Kælderhalse, Bislag, Skur og smaa Boder, der var byggede udenfor Husenes Tagdryp, og lade dem, der var byggede i saa snevre Gader, at 2 Yogne ikke godt kunde køre forbi hinanden,
!) K. D. II 216, 261, 572, 573, 693, 698—700, V. 16, 33. 43, 78, 160, 301.
Made with FlippingBook