KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Brolægning.

371

Urenlighed, blev dette forbudt, og de tilstødende Pladsers Ejermænd fik Tilhold om at lade brolægge. 10. Sept. 1622 kom en ny Befaling: „Eftersom Gaderne ere fast ujevne, saa man med stor Besværing maa (kan) fare over dem“, skulde hver brolægge for sin Gaard og sit Hus eller Magistraten paa deres Vegne imod Godtgørelse i deres Husleje eller Bo. Nogle Aar efter, omtrent 1624, ansatte Magistraten en særlig B r o f o g e d , Albert Gosmand. Byen blev nemlig, efter Ind- struxens Udtryk, mere end andre velordnede Stæder uskikkelig skamferet med ujevne Gader og Stenbroer, som ikke alene oplagdes og forhøjedes af Brolæggere, men opfyldtes med Urenlighed, saa Havnen, der for faa Aar siden var repareret med stor Bekostning, ved Regnvejr igen blev opfyldt med Urensel og Fejelse af Gaderne. Derfor befaledes det nu, at ingen Stenbroer eller Rendestene blev opbrudte eller om­ lagte anderledes, end det blev forevist, og Rygstene skulde allevegne lægges midt ad Gaderne. Ej heller maatte nogen Mands Brolægning være højere, end Vandfaldet kunde taale, da dette skulde beholde det Fald, det havde haft fra Arilds Tid. Da mange Gader var saa forkørte og ujevne med Huller og Stød, at Folk ikke kunde komme frem, skulde Albert Gosmand tilholde Husejerne at lade dem omlægge, og vilde de ikke, skulde det gøres paa Byens Bekostning og Beløbet skulde siden udpantes hos Husejerne. Ved Adelens og Gejstlighedens Gaai’de og ved dem, der tilhørte andre, som ikke var Borgere, skulde man i saa Fald lægge Beslag paa Lejen. Brolæggerne skulde have 12 Sk. for hver Favn, men hvor Ejerne selv brød op og jevnede, 8 Sk., og Brofogden fik de 2 Sk. af hver Favn. 1590 fik Brolæggerne derimod i Dagløn 10 Sk. paa egen Kost, ellers 6 Sk. De samme Bestemmelser findes i den kgh Forordning af 5. Maj 1647 om Gadernes Renlighed1).

x) K. D. I 630, II 410, 438, 444, 624—25, 754—55, III 29, 183, 278—79, V 50, 262, 301. 24*