KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Brolægning.

369

gjorde de det ikke, skulde de forfaldne Gaarde, Huse og Grunde være hjemfaldne til Kongen og Byen, efterdi Kongen saa ofte tilforn havde advaret og paamindet derom. Derfor skulde Kæmneren en Gang hvert Aar kundgøre denne Be­ faling paa Bytinget, navngive saadanne Ejendomme og tage Tingsvidne derpaa1). Dette siges ogsaa i Kæmnerens Instrux 1620. 1622 befalede Kongen, at da der var en gammel forfalden Bolig paa Gammeltorv, der tilhørte et umyndigt Pigebarn, skulde den sælges til den, der vilde opsætte bedre ny Bygning, Byen og Stedet synderlig til Forbedring og An­ seelse, men det skulde ske med det snareste. Da der var adskillige Huse og Gaarde, der stod paa Fald, bød Kongen 24. Marts 1647 at tilholde disses Ejere med det snareste at nedbryde dem og opbygge andre i deres Sted, eller ogsaa skulde de sælge Grundene til andre, som var istand dertil, hvis de ikke vilde, at Kongen selv lod slige Huse nedbryde2). Husenes Ydre frembød dog næppe i Almindelighed noget afskrækkende Syn, der var endog mange smukke og anselige Huse, navnlig i Hovedgaderne. Yærre forholdt det sig med Gadernes Overflade. Enhver b r o l a g d e udenfor sin Grund, Kommunen udenfor offentlige Bygninger og Kongen udenfor sine, som naar han 1558 brolagde udenfor Mynten og 1635 udenfor Børsen. Men den uensartede Behandling var ikke til Gavn for Gaderne i det hele, hvorfor en kgl. Befaling af 5. April 1581 befalede Magistraten at tilsige Borgerne, „at de holde Gaderne for deres Huse og Gaarde smukt jevnt bro­ lagte. “ 1589 beklagede Kongen sig for Magistraten over, at Gaderne ikke var stenlagte, som de burde, og samtidig blev det optaget i Byfogdens Instrux, „at fast allevegne her udi Byen ere Gaderne og Stenbroerne meget ujevne, saa at paa den ene Side er det højt og paa den anden lavt, somme Steder ogsaa en Sten eller flere liggende over hverandre, at

2) K. D. II 408—09.

*) K. D. V 300—01.

24