KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

De Jorder, som Kristian XV. købte 1606.

358

indskaaret af Stranden paa mange Steder og ikke saa stort som nu, men alligevel af en Størrelse som en lille Iioved- gaards Areal, omtrent 3—400 Tdr. Land. Forat undgaa at betale den aarlige Jordskyld af Haverne gav Kongen Byen 300 Daler, der skulde udsættes paa Rente, der ikke maatte anvendes uden til Byens Gavn og Bedste. I samme Sum blev Breide Rantzovs Have norden for Sejlliuset eller omtrent Charlottenborg frikøbt for Jordskyld1). Derved blev imidlertid følgelig ikke Jorderne, skilte fra Byen, ti Kongen traadte i samme Forhold til denne som de Borgere, af hvem han havde købt Jorderne, og godkendte ved at kapi­ talisere Jordskylden, at Jorderne var Byens og at de hørte ind under dens Retsomraade. Derfor var det et Overgreb mod Byens Dominium, naar Kalvehaven i Slutningen af det 17. Aarh. lagdes ind under Kjøbenhavns Rytterdistrikt og saaledes var Landdistrikt til vore Dage; med Bamme Ret kunde Rosenborg, Kjøbenhavns Slot og Gammelholm have været gjorte til udenbys Distrikt. En Del af disse Jorder brugte Kongen til Anlæg af Rosenborg og dens Have; en anden større Strækning brugtes til derpaa at opføre Nyboder, S. Anna Rotunda, Kastellet. Amalienborg blev længer hen i Tiden anlagt paa en af de Grunde, som Kongen havde bortskødet til Anlæg af det islandske Kompagnis Reberbane, men som blev afkøbt Kompagniet igen. De private Grunde i Gotersgade, Store Kongensgade, Borgergade, Adelgade er alle bortskødede af Kongen, og de ny Yolde fra den gamle Nørreport til Ka­ stellet opførte paa Kongens Grund, uden at Byen behøvede at afgive af sin Jord dertil, i alle Fald kun højst ubetydeligt mellem Nørreport og Gotersgade. Udenfor Yoldene ser vi ogsaa, at Kongen siden bortsolgte Grunde, dog ikke nærmest Sortedamssø, hvor der fandtes Haver og Yænger, hvis Brugere alene havde Magistratens Fæstebreve.

l ) K. D. I 562—63, 566—67.