KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

S. Jørgens Mark.

353

Sagen til Biskoppens Voldgift 16. Sept. 1716 og den er formodenlig endt med, at Tuborg henlagdes under Gentofte Sogn. I Stadens Jordebog 1746 siges det udtrykkelig, at Tuborg var frikøbt. Tuborg er nemlig ikke bortfæstet af Stadens Kæmner, men solgt af Magistraten, og da Ejeren Hans Henrik Vogt døde 1756, frygtede Arvingerne for, at noget af Jorden igen kunde lægges ind under Ryvangen, hvorfor man tog et Fæste af Magistraten 16. Maj 1757 og foretrak at give 4 Rdl. i aarlig Afgift og 4 Rdl. i Indfæstning fremfor at have en tvivlsom Ejendomsret. Ogsaa ved denne Lejlighed omtales det følgelig i Dokumenterne, at Tuborg ligger i Ryvangen. Uagtet nærværende Udvikling af Tuborgs Forhold maatte blive temlig lang, saa har den dog ikke liden Interesse ved at vise Ryvangens Udstrækning og en af Kjøbenhavns mange Enklavers Opkomst. Tuborg skrives altid i ældre Tid Tue­ borg, hvilket maa læses i 3 Stavelser og altsaa kommer af Ordet Tue (Jo rd tue, Myretue og desl.)x). De andre Steder, der nævnes som liggende i Ryvangen, var Nr. 147 i Jordebogen fra 1746, hvor der berettes, at Krykkehuset 1698 var en Jordhytte, som tilligemed en Kaalliave var for­ undt Ledevogteren fri for Jordskyld. Ryvangehus laa lige sønden op til Tuborg. Til Byens gamle Ejendomme hørte S. J ø r g e n s M a r k udenfor S. Jørgens Sø, der tilhørte S. Jørgens Hospital og som Kristian IV 1621 afkøbte Helligaands Hospital. Her indrettede han Ladegaarden og dens M ark2), hvorved Byen tabte et betydeligt Omraade, til stor Skade for den, selv om den da ikke havde nogen ligefrem Indtægt deraf, der­ ved at en fremmed Jurisdiktion skar sig ind som en Kile midt i dens Jorder.

1) Det ovenfor nævnte Tubbethorp afledes derimod af Mandsnavnet Tupi. 2) Første Del S. 189, Tredie Del S. 54. 23