KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Ryvangen.

348

havde dyrket den. Forat hindre forskellige Misbrug bestemte Magistraten saaledes, at enhver, der havde fæstet Jord her, skulde yde 1 Rdl. i Jordskyld til Byen til Mikkelsdag eller naar Interessenterne holdt det sidste Stævne; betalte han ikke, stod det Oldermanden og Byens Kæmner frit for at fæste Jorden til en anden. Digerne og Grøfterne omkring Borger- vangen skulde 2 Gange om Aaret færdiggøres, om Foraaret skulde de „gabelukkes“ ; var de ikke vedligeholdte, skulde den forsømmelige bøde 1 Mrk. for hver Ager; var de ikke i Stand til Pinse, skulde der bødes tredobbet. Alle de Danne- mænd, der havde fæstet Jorder her, skulde være Oldermanden hørige og lydige og møde ved Klokkeslet, naar de blev tilsagte enten til Lavsstevne eller paa andre Maader; den, der kom for sent, skulde bøde 4 Sk., blev han helt borte, 2 Mrk. Man maatte ikke fæste sin Jord bort til andre, hvad enten disse var i Lavet eller udenfor. Hvis nogen beklagede sig over, at hans Rensbroder1) havde pløjet ham for nær, skulde Oldermanden udnævne 2 Mænd, der skulde syne Jorden, og den skyldige skulde straffes efter 4 Mænds Kendelse. Ingen maatte fordriste sig til at indsætte i Tøjr Heste, Stude, Kør eller andet Kvæg fra den Tid Jorden var tilsaat og til Kornet var indhøstet, under en Bøde af 1 Mrk. til Byen og Lavet og 1 Mrk. til de Fattige. De 40 Interes­ senter underskrev denne Vedtægt, der endnu var i Kraft 100 Aar efter2). Navnet Borgervang gik efterhaanden over til Bryggervang, og nævnes som saadan 1682. I Aaret 1621 forøgedes Bymarken mod nord, idet Kongen da overdrog Staden R y v a n g e n i Mageskifte for Kalve­ haven, herom senere. Ryvangen var en Del af Gentofte Mark, der laa norden for Afløbet af Rørsøen, som hidtil havde udgjort Bymarkens Grænse. Ved Gamle Vartov var dette Afløb opdæmmet i 3 Fiskedamme, der laa i Retning

*) Den hvis Agerren stødte op til hans.

2) Stadens Jordebog

1746.