KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Gæstgivergaarde.

337

og bage hvad han behøvede til at underholde Herberget med, og det fri for al Told og Impost enten paa Møllen eller i anden Maade i 4 Aar, i hvilken Tid han ogsaa uden Told og Accise enten i Sundet eller andensteds maatte indkøbe den Y in, han behøvede, men siden skulde han give Told som en udenbys Mand; Kromanden eller den, der be- bode denne „Gasthof“ , skulde for sin Person være aldeles fri for inden- og udenbys Tynge og maatte toldfrit indføre sit Bohave fra Holland. Det lader altsaa til, at Kromanden var en Hollænder, og det hedder videre, at Kongen vilde lade forfatte en Ordinans og Skik, hvorledes der skulde for­ holdes i samme Gæsteherberg og ved samme Skydeplads enten efter den Skik, som var brugelig i Holland, eller ogsaa paa en anden Maner, som kunde være bekvemmeligst efter dette Lands Lejlighed; hvis Kromanden døde og hans Enke begærede at flytte af Landet igen, skulde dette være hende tilladt uden nogen Afgift. Kromanden maatte have Græsning paa Byens Fælled for 3, 4 Kør, nogle Faar og et Par Heste. Kongen lovede paa denne Side af Byen ikke at tilstede flere saadanne Skydepladser, og hvis det i Tidens Løb blev fornødent at anordne flere Gæsteherberger, skulde dog ovennævnte Privilegier være uhindrede. Da de 4 Aar var gaaede, fik Kromanden endnu 2 Aars Toldfrihed paa 01 og Y in1). Mikkel Vibes Kro var altsaa indrettet til et finere F o r­ lystelsessted udenfor Byen, men der forlyder intet videre om, hvorvidt det svarede til Øjemedet. Kongen gjorde dog Æ re af Stedet, ti i hans Almanak for 1621 findes: „Den 26. April var jeg uden Byen og skød om en Okse og lagde 2 Rosenobler med, der de skød om samme Okse; item den 29. April havde jeg nogle af Borgerskabet til Gæst i min Have, som havde skudt nied om denne Okse.“ Skydebane for det danske Kompagni var her ikke og det er tydeligt,

K. D. II 648—49. I II 49, 800, 803.

■22