KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Saltværk. Glasværk.

330

synes og Pengene blive i Landet, da man mente, at det lier kunde sælges billigere end det indførte. Ved Strandsiden indenfor den ny Befæstning skulde der anvises dem en bekvem Plads og det skulde i 30 Aar ikke være andre end dem tilladt at indrette noget andet Saltværk i Sæland, og efter den Tid skulde de selv, eller livem, de overdrog det til, være nærmest til at faa videre Privilegier. Hvad groft Salt, de behøvede til deres Saltværk, skulde de kun give halv Told af, men det smaa Salt, som de forarbejdede, maatte de overalt i Kongens Riger toldfrit forhandle. Da der allerede 1655 oprettedes et særeget Saltkompagni, der skulde hente Salt fra fremmede Lande, er Henrik Mullers altsaa allerede da ophævet. Henrik Mullers Saltværk var paa Slotsholmen1). 1624 nævnes en G l a s b r æ n d e r i Kjøbenhavn, Mathias Grundtman, der ifølge Toldregnskabet for dette Aar for­ færdigede Spidsglas med og uden Dækkel, Rørglas, Bennike- glas og Pasglas, men da Glasindustriens Historieskriver ikke omtaler ham, har hans Virksomhed vistnok været uden Be­ tydning. Han bode en Tid i en Bod paa Østergade2). 5. Dec. 1652 blev Robert Colnet antaget som kgl. Gla brænder, og Kongen indrettede et Lokale til ham ved Løn­ gangen, formodenlig samme Grund, som han selv siden blev Ejer af, ti 7. Maj 1658 fik han Skøde paa en Plads mellem Løngangen, Havnen og Møllekanalen, som han skulde være forpligtet til altid at bruge til et Glasværk og til Gengæld aarlig levere Kongen 500 store og smaa Spidsglads og desuden skære, slibe og polere allehaande Glas og udføre alt andet Glasarbejde, som Kongen ønskede. Grunden maatte alene sælges til Kongen, naar den ikke mere brugtes som Glasværk, imod 1000 Sletdaler. Den følgende Belejring bragte ikke Glasværket til den ønskede Fuldendelse, Colnet blev Officer og fik 1668 som Major sin resterende Gage udbetalt, da han

*) K. D. III 317—18 Eucomion regni Dan. S. 155. Jfr. foran S. 225. 2) K. D. I 598.