KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

26

Tvangsarbejde.

tegnes ved Navn i en særlig Bog og have Byens Tegn, ^ de kunde kendes at høre Byen til, men de, der tiggede uden Tegn, skulde paagribes af Stodderkongerne1) og føv^s for de Fattiges Forstandere; hvis de da der fandtes at høf6 til Menigheden og være „rette Almissehoveder“ , skulde d e have Tegn og alle andre udvises og straffes. Forat int^' Bedrag skulde ske med saadanne Tegn, skulde alle Tiggefe hvert Fjerdingaar komme sammen i de Fattiges Hus efte1’ Tilsigelse fra Prædikestolen og da efterses, om de havde Tegn, og de Afdødes Tegn skulde kræves tilbage. DenJJe Forordning skulde 2 Gange om Aaret sammen med andre kgl. Forordninger forkyndes fra Prædikestolene. Det var allerede Aai’et efter 25. Marts 1651 nødvel1' digt at gentage en anden hidhørende Befaling, idet Kongen paany indskærpede Kristian lY ’s Forbud af 5. Nov. 1636 til Skipperne mod Indførsel af fremmede Tiggere, „eftersom os underdanigst andrages adskillige fremmede Betlere til Vands hid til vor Købsted Kjøbenhavn imod vores udgangne For­ ordning at føres, de andre rette Fattige til Fortrængsel.“ 2) Man havde ogsaa begyndt med at oprette en T v a n g s - a r b e j d s a n s t a l t . Under Konventhuset bestod et S p i n d e- v æ r k , der dog vistnok nærmest var et Sted, hvor de Hus­ arme, ikke Tiggerne, havde Fortjeneste ved Spind. Med Hensyn til Tiggere havde Kongen allerede 22. Nov. 1628 ’) Stodderkongerne kaldes foran S. 17 Stodderfogder og udnævntes allerede 1549 (S. 2), men det almindelige Navn var Stodder­ konge, jeg tror endog at have set Benævnelsen Kejser som Navn paa den øverste af dem. Det var navnlig disses Opgave at finde og udvise Tiggere, der hørte til andre Kommuner. En saadau Art Embedsmænd vedvarede langt hen i Tiden. Jeg mindes saaledes fra min Barndom i Jylland for en 30 Aar siden en Kamp imellem vort Sogns Stodderkonge, der var Sognets eneste Tigger, og en Mand fra Nabosognet, der kom ud fra vort Køkken med en Krukke Mælk,^ hvilken Stodder­ kongen i Embeds Medfør vilde konfiskere til eget Bedste. 2) K. D. Y 341—42.