KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Sukkerraffinaderi.

323

allerede er udi temmelig Gæld, uden ydermere stor Kapital dertil at forlægge, det ej kan fortsættes og med dette saa­ ledes beskaffen, at ej nogen Fordel men Skade for Haand er at forvente, det da ydermere at forekomme Participanterne sidst forleden 28. Marts resolverede Værket i alle Maade at ophæve og til hvem det begærede at overdrage, og derhos hvis (det) Sukker, som endnu uraffineret. udi Forraad er, saavel og Redskabet bedste Maade muligt at sælge og af­ hænde, paa det den bortskyldige Gæld, som forrentes, kunde vorde aflagt, Participanterne deres udgivne Haand og Løfter indfri og enhver, hvad ham siden af øvrige kan tilkomme, sin Andel at nyde, saa det dermed ikke ganske skulde blive til intet og siden ej noget deraf at være forventendes. Saa er da bemeldte at efterkomme og sælge yderste Flid an­ vendt, og efterdi Peter Luchelman dertil Participanter er søgende og resolveret bemeldte Redskab at ville sig til- forhandle for 2600 Rdl. og for Pundet af bemeldte uraf- finerede Sukker at give 7 Sk. dansk, og efterdi det ikke er mere, men for ringere Værd, synes raadeligst det derfor straks at afhænde, saa Kompagniet denne Juni Maaned kunde komme af Gælden og ej længer give Rente ud. Huset skulde han og for aarlig 360 Rdl. Leje beholde, til dertil Købmand' sig kunde præsentere. Herpaa enhver Participant deres gode Betænkende forventendes. Kjøbenhavn 16. Juni 1661.“ Heri samlykkede Interessenterne, mange med et Hjærte- suk, saaledes Jørgen Rosenkrands: „Jeg havde vel formodet, at mine udlagte Penge skulde have bragt mig anden Profit, men efterdi jeg ser Skaden for mine Øjne istedenfor mine Penge, da faar jeg vel at nøjes og tage til Takke,“ og Hans Sørensen: „Den Tid, de afrikanske Varer blev oplossede, befrygtede man sig for det, som nu ses for Øjne, hvorfor en Del begærede ved rigtig Deling at vorde sit eget mægtig, maatte dog ikke tillades. Nu maa jeg dog for min Anpart være benøjet og tage til Takke tilligemed de andre Interesserede. “ 21*