KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Silkevæveri.

318

Ej he^er den private Enterprise kunde holde Silke­ værket oppe. 8. Jan. 1626 befalede Kongen Fredrik Reetz og Ernst Normand at sammenkalde Deltagerne, der havde an­ draget til Kongen, at de ikke længer kunde vedblive uden mærkelig Skade for dem saavelsom for Kongen, og forhandle med d em, idet Kongen tilbød at overtage et Parti Silke­ varer paa Klædekamret. Det skulde forsøges, om de ikke kunde sammenkalde de fornemste Købmænd og Kræmmere i Landet og faa dem til at købe Varer og betale Pengene i Kongens Rentekammer, imod at Indførslen igen blev given fri. Det kunde ogsaa tilstedes Johan de Villom efter haus Tilbud at vedblive med at underholde 8 til 10 Silkevæve, ''ye >m de skulde bevæge andre Købmænd, som handlede med Si]ke, til at antage 2 eller flere Mestre, „paa det samme Haandværk og Manufaktur, som med saa stor vor Bekostning og Skade er stifcet, ikke aldeles skulde igen ned­ lægges, men at det dog efterhaanden kunde udi Riget plantes og faa Freirgnng.“ Kongen blev dog næppe betalt paa denne Maade, ti endrn 1631 fritog han Kompagniet for Renten af den Sum,for hv'lken det modtog Varerne, imod at det betalte Hovedsummen, og Johan og Jørgen Bøcker von Delden udbetalte samme Aar deres D el*). Dermed var dette Foretagende stanset og Kongen skriver 1627 : „Med de Silkeboder skal Statholderen have Indseende, at de ikke forfalder, og haabes, om Gud vil, at besætte dem engang igen med slige Folk, som de er bygget t i l 2). Samme Aar solgte Kongen dog allerede et af Husene og afhændede dem efterhaanden alle. 14. Avg. 1621 f 1r Abraham Calovart, der allerede 16 var en af Byens mere fremtrædende Borgere, Tilladelse til at oprette et Silkeberederi til at tvinde og berede Stik (Brodere)- og Sysilke, med 6 Aars Eneret i Sæland3). *) K. D. V. 91—92. 124, 125. 2) Christian IV ’s Breve ved Mol- bech S. 255. I Ministeriets Arkiv findes Regnskaber for Silke­ værket 1620—23. 3) K. D. II. 651