KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Silkevæven.

315

24. Marts 1624 beskikkede Kongen Karl Tisen, Kristoffer Trønner, Jolian von Holt og Hans Gelfas som Tilsynsmænd med Silkevæverne, idet de skulde paase, at Materialerne ind­ købtes i god Stand, for billigt Køb og at der var godt For- raad. Karl Tiseu skulde særlig sætte Prisen paa de Gylden­ stykker, Bliant, Fløjel, Capsa, Atlask, Damask og andet, som blev vævet, og Vægten, Størrelsen og Prisen skulde paategnes ethvert Stykke med Pergament og B ly; dog var der til­ forordnet Seglmestere til at segle og sætte hvert Stykke, hvoraf Benævnelsen Seglhuset paa en af Bygningerne. Mestrene skulde selv vedligeholde Redskaberne, men skulde derimod have deres fulde Arbejdsløn, og Karl Tisen skulde tilkende­ give Kongen, om nogen Væver eller Farver fik højei’e Løn, end der blev givet i Holland eller andensteds. De 4 Borgere skulde ogsaa have Tilsyn med Farverne og aldeles ingen Undskyldning annamme, om Tøjet ikke var farvet saa skønt som i Udlandet, da „Farverens Haandværk i Sønderlighed et Haandværk er, hvor Syn gaar for Sagn1).4' Det var kun kort, Værket blev drevet for kgl. Regning, ti 30. Nov. 1623 overdrog Kongen det til Johan de Willom, Johan Bøcker von Delden, Jørgen Bøcker, Lorens von Møllen- gracht, Karl Tisen og flere i 12 Aar fra 1. Marts 1624, i hvilken Tid Kongen vilde forbyde Tilførsel af Silke- og Uldenvarer. Kompagniet fik Toldfrihed, men skulde saa meget som muligt lade spinde Garn i Riget, og Kongen be­ vilgede, at der i Børnehuset maatte spindes, Silke vindes, Bomuld udkradses og deslige. Til Ki'æmmere og Købmænd maatte alene sælges i hele Stykker, men til Adelen i Alenvis; efter 2, 3 Aars Forløb vilde det blive forbudt at indføre de Varer, de forarbejdede, da de til den Tid maatte være komne saaledes i Gang, at de alene kunde forsyne Landet. Med Hensyn til Haandværksmestre skulde de anvende Tid paa, ikke at faa andre af afvigende Religion ind i Landet end

>) K. D. II. 690—92 V. 46.