KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Det danske Kompagni.

295

hvem han havde ægtet 1518, medens han endnu var Hertug, men i saa Tilfælde er hendes Navn indført noget senere end de Navne, der stod nærmest omkring; 1527 omtales Udgifter til „den Kost, som gjordes i Danske Kompagni, der vor naadige Herre Konning Frederik med hans naadige højbaarne Fyrstinde Dronning Sofie og flere Herrer og Fruer vare til “ x). Fremdeles findes Rigets fornemste Mænd, Ridderne Oluf Axelsen (Thott), Mogens Ebbesen (Galt), Jon Karlsen, Axel Bydelsbak, Johan Frille, Bjørn Olufsen, Aage Axelsen (Thott), Bjørn Johansen, Mogens Jensen og flere Kanniker i Ros­ kilde, Kannikerne i Kjøbenhavns Domkapitel, Borgmestere og Raadmænd, Byfogder og en Mængde Borgere, der næppe alle var Købmænd, ti der nævnes Guldsmede, Hatfiltere, Drejere, Pelsere, Bagere, Bryggere, Sudere, Skomagere, Smede, Bundtmagere, Skrædere, Grydestøbere, Værkmestere, Skippere, Tømmermænd, Teglslagere, Glasmestere, Bødkere, Klokke- magere, Bundtmagere, Kandestøbere, Toldere, Bartskærer, Kedelbødere, Kokke, altsaa Folk af alle Livsstillinger; i Skraaen indskrænkes Medlemmerne ej heller til en bestemt Stand, men det ses endog bestemt, at S. Knuds Gildebrødre eller Vognmændene kunde være Medlemmer. Hovedformaalet var Skydeøvelser og selskabelige Glæder, og der er som omtalt aldeles ikke Tale om, at det har været et Handels­ kompagni, men idet Magistraten og dermed de fornemste Købmænd var Medlemmer, og dette var det eneste Gilde, som Købmandsstanden særlig kunde holde sig til, bliver Danske Kompagni det, som det ansaas for en Æ re at op­ tages i, tilmed da det særlig begunstigedes af Kongerne og den højere Adel. De Borgere udenfor Købmandsstanden, der var Medlemmer, var dog forsvindende i Tal og kunde ikke lade deres forskellige Lavs Interesser faa nogen Ind­ flydelse; det var sikkert de mest ansete, hver i sit Haandværk. Ti at det var Kongens Hovedformaal, at Kompagniet særlig

>) K. D. I 341.

Made with