KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Knippelsbro.

276

betalte Yinterlejepenge. x) Han var altsaa Havnefoged. Baade paa den ene og den anden Maade kan man i daglig Tale have talt om Knipsbro, og dette Navn er vedblevet at være det folkelige Navn, der først over 100 Aar efter trængte igennem i skriftlige Optegnelser, men da er det allerede for­ vandlet fra Knipsbro til det meningsløse Knippelsbro, efter en Art Folkeetymologi, som om Broen skulde være bygget af Knipler. Til Broens Vedligeholdelse havde Kongen paalagt Havnepenge. 21 Feb. 1620 befalede han nemlig Tolderen Jakob Mikkelsen, at „eftersom vi nu have ladet forfærdige nogle ny Brokar under den lange Bro over til Kristianshavn, Havnene og Opskibningen paa begge Sider til Bedste og Be­ styrkelse/' skulde han tage de samme Penge af de Skibe, der laa ved den, som Magistraten i Kjøbenhavn oppebar af Stadens Havne2). Denne Havneafgift gik siden over til Kristianshavs Magistrat, og det var derfor Hans Knip kunde lukke Broen. F ra den Tid, da Broen blev bygget, har man en udateret Optegnelse: „Hollænderne paa Amager, som menlig om Ugen bruger og søger Torv her i Kjøbenhavn, kunne og ville til Broen at holde vedlige med imellem dette og samme Land udgive aarligen til hver Termin og til hvem de skulle leveres efter Øvrigheds Befaling Penge 80 Daler Kurant, De danske, som i lige Maade i Ugen bruge deres Handel og med Torve­ varer hidkominer, kunne og ville dertil aarligen udgive Penge 60 Daler, Summa 140 Daler. “ Endnu 1625 befalede Kongen, at enhver Sandbaad i Kjøbenhavn skulde levere en Ladning Sand til at opfylde Broen med. 20. April 1656 sluttede Kongen den Overens­ komst med Hans Sørensen om Vedligeholdelsen af de 3 Broer paa Kristianshavn, at ingen Skibe maatte forjtøjes ved „Amagerbro“ eller dens Fundament under 20 Rdl.’s Bøde til Hans Sørensen, og den bevirkede Skade skulde desuden oprettes, ej heller maatte nogen fordriste sig til at age større

J) K. D. I. 651. 2) K. D. V. 37.