KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Strid om Accisen.

374

Magistraten tilføjede, at den og Borgerskabet „søger ikke andet end at leve i bedste Enighed med alle og enhver i Kjøbenhavn", og kunde ikke tro, at denne Stads Magistrat havde givet Jakob v. Ilam Ordre til en saadan Handlemaade. Kjøbenhavns Magistrat gav sig god Tid og svarede først 3 Maaneder efter, at den ikke vidste, at de paa Kristianshavn havde Ret til anden Accise end af de Varer, der opskibedes 1 deres Kanal og deres „selv gjorte og bekostede" Havne, og kun til Havnepenge af de Skibe, der sammesteds overvintrede, men at Kjøbenhavn var berettiget til hele Strømmen imellem Sæland og Amager, der havde tilhørt Kjøbenhavn, før Kristians­ havn blev grundlagt; af alle Varer, der indlossedes indenfor Rævshale Søtønde, gaves Havnetold paa Kjøbenhavns Accise­ bod, ligesom af alle Varer, der udlossedes paa Strømmen. De Skibe, der lossede i Kristianshavns Kanal eller gravede Strømme og hvis Varer oplagdes paa Kristianshavn, betalte ikke Accise paa Kjøbenhavns Toldbod, men den Ejendom, som forrige Borgmester Hans Sørensen havde ved Amagerbro (Knippelsbro), og som det var alle vitterligt at have været Kjøbenhavns Toldbod1), var bygget i en fri Strøm, som altid havde henhørt til Kjøbenhavn; alle Skibe, der laa her, havde altid hidtil upaaanket ydet Accise til Kjøbenhavn. Hvis Kristianshavn vilde tilegne sig mere Rettighed til Strømmen, maatte der haves Kongens udførlige Tilladelse med Alen- maals Opgivelse, da Strømmen mere behøvede Udvidelse og Oprydning end Opfyldning. „Efter den Tid lod Magistraten paa Kristianshavn Magistraten i Kjøbenhavn i Ro for Acci­ sen, som blev endeligen ophævet ved Toldrullen", skriver Resen. 1649 blev Bønderne paa Amager fritagne for her at yde Bartholomæi Told, eller den Told, der i den gamle

!) Dette Hus er det Hans Knip i sin Tid bebode se S. 275 og 1653 var der Strid om Grunden mellem en tidligere Ejer Jonas Heinemai’k og Hans Sørensen (K. D. V 361—62).