KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Skolen.

267

Præstepenge hos de tydske Indbyggere, men meget mere at tale og søge hans Bedste, og han lovede ingen at ville be­ tjene, førend de havde været hos Hr. Rasmus og var blevne indskrevne i Kirkebogen. Hr. Rasmus lovede at søge Hr. Mathiases Bedste og lade ham betjene alt, hvad der skulde ske paa tydsk, om Folkene ellers begærede hans Tjeneste og han ikke var „occuperet“ andensteds. Ingen af dem vilde tvinge nogen enten til Froprædiken eller Højmesse. Hvad der blev givet af Livgarden, udenfor Skriftepenge, der gaves Hr. Mathias, skulde deles mellem begge, hvem af dem der end besørgede Tjenesten. 2 Aar efter brød Striden ud paany og endtes først ved Hildebrandts Død *). Da Kirken ikke var skikket til at have Begravelser indenfor sine Mure, skede der ofte Fritagelser for For­ pligtelsen til at begraves ved sin Sognekirke, dog imod at yde Kirken paa Kristianshavn, hvad der tilkom den. Saa­ ledes fik Borgmester Jakob Madsen 1647 og Johan Johansen 1649 kgl. Tilladelse til at have Begravelsesplads i Holmens Kirke, ligesom Jean de Clerque, der bode ved Børsen, 1648 fik Skøde paa et Stolestade i samme Kirke for sin Hustru2). Samtidig med Kirken indrettedes ogsaa en S k o l e , ikke hvad vi kalder en Almueskole, men nærmest en Kirkeskole og halv Latinskole. Den første Lærer Dines Sørensen eller, som han kaldes paa sin Latin i Kaldsbrevet, Dionysius Seve- rini Hafniensis, blev kaldet 20. Nov. 1640 af Lensmanden Niels Trolle. Han skulde hver Søn- og Helligdag baade ved Højmesse og Aftensang, hver Fredag ved begge Messer, begge Bededags Prædikener og ellers altid, naar der holdtes Prædiken og skulde synges, enten i egen Person eller i lovligt F or­ fald ved en anden bestyre Sangen, saa aldeles ingen Uskikke- lighed blev begaaet. Han skulde antage sig Ungdommens

l) Se Ny kirkehist. Saml. III 154— 58. Bloch Suhr, Vor Frelsers Kirkes og Gejstligheds Historie S. 1— 23. K. D. III 628— 30. 2) K. D. III 288, 294, 312.