KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Øvrighed. Privilegier.

253

der var dygtig dertil, ligeledes om Ansættelse af en Bysvend til1). Embedet blev derpaa forenet med Birkeskriverens paa Amager. Endelig indgik Kristianshavn fuldstændig i Købstedernes Række, idet Kongen 22. Maj 1639 bød Niels Trolle at for­ ordne en B o r g m e s t e r og 3 R a a dmæn d , indtil Byen tog mere til paa Borgere og Indbyggere; Kongen tillod ogsaa at benytte B l a a t a a r n som Fængsel, indtil Byen selv kunde forsyne sig med et2). Da Byen fik Magistrat, maa den ogsaa have faaet et R a a d h u s ; dette er endnu til paa Hjørnet af Strandgade og Torvegade. I Paludans Beskrivelse af Kristianshavn 1791, S. 27, siges, at der i Kælderen endnu var Spor af Fængsler og at Højesterets Aabning endnu da blev forkyndt ved He­ rolder og Trompeter udenfor denne Gaard, ligesom udenfor Bispegaarden, som Minde om den T id, de havde været Raadhuse. Nogle Uger efter fik Byen sine første P r i v i l e g i e r af 8 . Juni 1639, ved hvilke den fik et særeget Vaaben, nemlig et blaat Taarn med 3 Kroner og en Fane ved hver Side. Her lovede Kongen med det første at lade Byen forsyne med Præst og Kirke, hvortil Borgerne skulde give Bidrag ligesom Borgerne i Kjøbenhavn, og kunde det ikke forslaa, vilde Kongen yde Tilskud. Der skulde være 2 Borgmestre, 6 Raadmænd, Byfoged, Kæmner, Byskriver og anden Øvrighed, som i andre Købsteder i Sæland, og Kongen vilde med det første beskikke en egen S t a d s r e t . Indbyggerne skulde nyde samme Friheder og Privilegier som Indbyggerne i Hel­ singør. De danske Byer paa Amager skulde være forpligtede til liver Torsdag at holde T o r v e d a g paa Kristianshavns Torv, men Hollænderbyen skulde som hidtil holde Torvedag i Kjøbenhavn. Indbyggerne bevilgedes der fri Fædrift til deres Kvæg paa Fæ l l e d e n paa Amager, „som gaar langs

K. D. Y 183.

2) K. D. V 215— 16.