KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660
Kristianshavns Fremvækst.
248
vilde have anlagt, idet der blev lagt 6 Gader paa langs og 4 Gader paa tværs med omtrent samme Afstand mellem hin anden indbyrdes. Yderst laa langs Stranden Strandgade, der ikke tænktes bebygget paa den nordre Side, i 96 Alens Af stand derfra Kongensgade, i samme Afstand de 2 Overgader, hver paa sin Side af en Kanal, der gennemskår Staden, der næst Dronningensgade, Prinsensgade og Amagergade, ogsaa i en Afstand fra hinanden af 96 Alen. Paa tværs gik Sofie- gade, Torvegade, S. Annegade og Baadsmandsgade, omtrent 200 Alen fra hinanden. Mange af disse Grunde laa vel under Yandet og mange var i ethvert Tilfælde i en Tilstand, saa man ikke kunde bygge derpaa. Kongen lod selv ved Pæle afmærke, hvad der skulde bebygges, lod ogsaa selv noget af Grunden opfylde og gjorde en Begyndelse med Op førelse af nogle Huse. I Kongens Skrivkalender er opført, at han 23. Marts 1618 gav Johan Sem 1000 Rdl. paa det Arbejde, han skulde gøre paa Amager, og at han 16. April hk en lignende Sum 1). Af største Vigtighed var det at faa den ny By, der straks fik Navnet Kristianshavn efter Kongen, forbunden med Kjøbenhavn ved en Bro, og denne var sikkert det første Arbejde, der blev udført. „Den store Amagerbro” , som den almindeligst kaldtes,' blev bygget i Aarene 1618— 20, og først da kunde der tages rigtig fat paa Opfyldingen. Kongen havde dog førend dens Fuldendelse, 5. April 1619, udstædt sin første Opfordring til Byens Bebyggelse, idet han lovede enhver, der havde indtaget en Grund, Skøde paa denne til evig Arv og Ejendom, fri for Jordskyld, dog paa den Betingelse, at der blev opsat god Købstedbygning efter Stedets Lejlighed. Indbyggerne fik 12 Aars Frihed for al borgerlig Skat og Tynge og 7 Aars Frihed for al Udførsels told. Endelig lovede han at give Byen gode Købstedsprivilegier, naar den var bebygget og Husene besatte med F o lk 2).
T) Nyt hist. Tidskr. IV 232. 2) K. D. I 593—94.
Made with FlippingBook