KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660
Børsen.
234
De kjøbenhavnske Købmænd beklagede sig nu for Kongen over den store Mængde fremmede Handlende paa Børsen, Kristianshavn og andensteds, dem paa deres Næring til stor Agtergang og Forsvækkelse, og tilbød derfor at give lige saa stor Leje af Børsen, som Kongen kunde have af Fremmede, hvorfor Kongen 22. Maj 1636 befalede Rentemestrene at underhandle med dem, dog saaledes, at 6 Boder og nogle smaa Boværelser derved forbeholdtes Fremmede. 27. Okt. 1636 udstædte de 4 Købmænd Simon Surbek, Verner Klau- man, Peter Motzfeldt og Johan Wust paa de andre Kræmmeres Vegne og som disses Kavtionister et Lejebrev paa 3 Aar, hvorved de forpligtede sig til at give 2000 Speciedaler i Leje om Aaret, og 8 . Nov. gav Kongen dem Brev paa Børsen paa de Betingelser, at de skulde skaffe alle Fremmede, der kom hertil til Herredage eller andre Forsamlinger, Boder paa Børsen for 2 Rdl. om Ugen. Kristianshavns Borgere skulde have 6 Boder foroven og forneden i den Ende, der vendte mod denne By. Børsmesteren skulde beholde sin F ri bolig. Der maatte ikke holdes Tappen under Børsen og ikke bruges andet Lys end i Lygter, ej heller maatte der være Oplag af Krudt eller Salpeter. Alle Forhandlinger paa Børsen mellem Skippere og Købmænd skulde skrives afNotarius Publicus, og alle Boderne skulde de holde vedlige, dog ikke de 4 Kon torer i Hjørnerne og det øverste Kornloft, som Kongen for beholdt sig. For Betalingen til Rentekamret af de Boder, der var forbeholdt Kristianshavn, indestod Jakob Madsen og Nikkel Kok. Faa Dage efter fik allerede nysnævnte Jakob Madsen Tilladelse til i den Bod under Børsen, der var nærmest Kristianshavn, at have Ild i 2 Skorstene, dog imod paa egen Bekostning at sætte Skorstenspiberne saa højt, at de ingen Skade kunde gøre; ligeledes fik ban Tilladelse til her at tappe Vin, 01 og anden Slags Drik — alt tvært imod hvad Kongen nylig havde anordnet. Efter de 3 Aars Forløb fornyde Kræmmerne ikke deres Lejemaal, men 26. Sept. 1642 lejede Jakob Madsen, der nu
Made with FlippingBook