KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Holmens Bro.

197

Brug for K a n c e l l i e t 1), hvoi’ved altsaa hele Bygningen blev Sæde for Regeringsadministrationen ; her var ogsaa Rigsraadets Forsamlingssal, der kaldtes R a a d s t u e n f o r a n S l o t t e t . Den nuværende Holmens Bro hed N y b r o og findes paa den gamle Grundtegning. At her 1583 var Bro, ses af Rentemesterregnskaberne, hvori der omtaltes en forloren Bro over Havnen mellem Slotspladsen og Mynten2) ; den egenlige Bro er altsaa formodenlig da bleven istandsat. Denne Bro, der ligesom Højbro oprindelig alene var bygget af Træ, men hvis Vedligeholdelse kun paahvilte Kongen, da den forbandt Slotsholmen med Bremerholm, blev samtidig med denne ombygget til en Stenbro i Anledning af Prinsens Bryllup 1634 med en Vindebro i Midten, aldeles i Lighed med Højbro, dog blev den noget koi’tere. Medens Bygningen stod paa, blev der bygget en „forloren Bro“ . Kongen siger ved denne Lejlighed, at Broen laa ved Mynten (Holmens Kirkes K o r)3). Broen hedder endnu Nybro 1655, da det siges i en Retssag, at den opfyldte Del af Slotspladsen udenfor Nybro ikke tilhørte Byen, men alene Kongen4). Udgifterne til Renselsen af Havnen steg og 14. April 1633 forhøjedes H a v n e a f g i f t e n for Danske, Norske og Folk fra Hertugdømmei’ne til 1 Sk. for hvert Læst og x/ 2 Sk. af hver Daler af Godsets Værd, desuden gaves i Bropenge Side begrænses af Taarnet, paa den anden af Endebod (Accise­ boden). *) A. D. Jørgensen, Centraladministrationens Bygnings- historie S. 4. 2) Meddelt af Hr. Mejborg. 3) Det kan her be­ mærkes som Tillæg til S. 98 at i Jens Munks Levnedsløb S. 24 siges, at 1623 „Toldboden, som før har været den gamle Smedie, er bleven anordnet at være Mynten“. Altsaa har Toldboden ikke været her længer end til dette Aar, da den saa er flyttet til Enden af Knippelsbro. Her er altsaa bleven Mynt anden Gang, men samtidig var der ogsaa Mynt i Pilestræde, se S. 83. Dog er Jens Munks Levnedsløb ikke noget paalideligt Kilde­ skrift i hvad der ikke vedkommer hans Rejser 4) Om Nybro K. D. V 146. Christian IV ’s Breve v. Bricka og Fredericia, 1632— 35.