KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

187

Grønnegaards Havn.

ledning til at Pladsen blev udlagt, eller at den maatte blive givet ham tilbage. Kongen sendte denne Ansøgning til K jø­ benhavns Magistrats Erklæring, idet Kristianshavn da havde ophørt at være en selvstændig Stad. I Erklæringen hedder det, „at samme Plads skal tilligemed Trellunds Gaards Fortov være en Del af en Kjøbenhavn tilhørig gammel Ilavn, kaldet Grønnegaards Havn, hvilken sig sønden for Langebro (Knippels- bro) fra Strømmen har indbøjet og der gjort en sikker og belejlig Havn, hvor Kjøbenhavns Skibe af Alders Tid skal være oplagte til Vinterleje“ . Derpaa anføres de kgl. Adkomst­ breve og at Skipperlavet havde faaet den overdraget af Magistraten og brugt den til en Kølhaleplads og Vinterhavn for Koffardiskibe, hvoraf det saas, at Havnen, der da var opfyldt, alene tilhørte Kjøbenhavns Stad. Peder Børtings Adkomstbreve skrev sig fra et Skøde fra 9. Dec. 1630 fra Frands Rantzau til Knud Erlandsenx); efter flere Ejerskifter var Grunden kommen til P. Børting 31. Marts 1668 og han havde solgt den 7. Okt. 1673 til Brygger Svend Andersen; i alle Skødebreve meldes om den Grunden tilhørende Havn og Fortov ud til Dybgt, men i det, som P. Børting udstædte, havde han forbeholdt sig at søge Godtgørelse for den udviste Kirkeplads. Men hertil fandt Magistraten ingen Beføjelse. De andre Gaardes Ejere norden for Langebro (Knippelsbro) havde selv ladet grave særegne Havne indenfor Strømmen paa deres Fortov, men hverken Børting eller hans Formænd havde tilegnet sig saadan Rettighed. Præsten Hr. Rasmus Byssing vidnede, at Pladsen 'ikke var opfyldt af Ejerne af den nævnte Grund, men af hvad Kristiansliavns Indbyggere havde udført af deres Gaarde og Gader, og Grunden var siden jevnet paa Kirkens Bekostning. Præsten mente, at Pladsen, der var udvist, tidligere havde vundet Børtings Bifald og at det var alene

*) F. Rantzau havde 10. Okt. 1630 faaet Skøde fra Kongen (K. D. III 97.)