KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Grønnegaards Havn. 185 Kristoffer Ulfeldt til Svenstrup, der skulde undersøge, hvor langt enhver Part kunde tilholde sig i Havnen. Kongen sendte ogsaa et Afrids over Kristianshavn, hvoraf saas, at afgangne M. David Balfuhr havde indpælet længer, end hans Brev tillod, og indtaget Strandgaden, der dog skulde være fri, ligeledes skulde Hr. Klavs Daa til Ravnstrup tilkaldes i Henseende til hans Rettighed til en Holm. Kommissionen havde 16. Maj synet Aastederne, baade beset det, som M, David Balfuhr havde ladet sig afpæle til et Fortov og Skibs- bygningsplads, og Havnen og Kanalen, og da M. Davids Plads ogsaa vedkom Grønnegaards Havn, skulde 8 uvillige Mænd først afsige, hvor vidt Havnens Begreb med Rette var og burde være. Indtil endelig Afgørelse skulde hver By nyde sin af Kongen bevilgede Havneret, saa vidt dens Havn og Fortov kunde udvise, til Midtstrømmen, men om der blev ydet noget af Skibene i Grønnegaards Havn, skulde det følge Kjøbenhavn, dog ingen Opskibning paa Slottets og Holmens Fortov uden særlig Tilladelse. Det varede imidlertid længe, inden de 8 Mænd fik af­ sagt nogen Kendelse, saa Kongen 23. April 1636 befalede dem straks og uden videre Ophold at give fra dem be­ skrevet, hvad de fleste af dem stemte for i den Sag. Der kom alligevel ingen Kendelse og man var i stor Forlegenhed. Den Hans Knip, der bode ved Kristanshavns Bro og efter hvem denne har faaet sit Navn, forbød 1637 Skibe at gaa igennem Broen, førend de havde betalt Vinterlejepenge til Kristians­ havn. Da Kongen ikke var tilstede og Skibenes Rejse ikke kunde forhales, gik det islandske Kompagnis Forvaltere i Kavtion ikke alene for Kompagniets Skibe, men ogsaa for de andre, idet de forpligtede sig til at betale Vinterleje- pengene enten til Kjøbenhavn eller Kristianshavn, hvad enten Rettigheden ved Dom blev tilkendt den ene eller den anden P a rt1).

*) K. D I 651.