KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kræmmere.

176

hverken med Mad eller 01. Enhver, der vilde indtræde i Lavet, skulde først tage Borgerskab og derefter 3 Gange begære det af Lavet, men først fjerde Gang fik han Svar og da skulde han give Magistraten, Kongens Foged og Lavet hver en lødig Mk., til alle Lavsbrødrene x/ 2 Ame Rinskvin og ikke besværes med anden Kost for sin Indgang, end hvad hau af egen Drift vilde give. Kræmmerne maatte sælge allehaande Kramgods fra Venedig, Nurnberg, Frankfurt, Vestersø og Brunsvig og hvad der gøres i Tydskland, dog undtoges det Gods, som kunde være til Hinder for andre Lav; men paa almindelige Herredage maatte de udsælge de samme Varer, som Fremmede og Udlændinge handlede med, og lige saa længe som d e , navnlig medens Kongen var til­ stede. Ingen anden Borger end Medlemmerne af Lavet maatte sælge noget Kramgods, Knapsak (Lærred?) eller Speceri. Ej heller maatte nogen anden end de Onsdag eller Løverdag staa med Kramgods paa Gammeltorv, Amagertorv eller andensteds; Kræmmerne stod altsaa paa Torvedagene ude med deres Varer. Ingen Kræmmer maatte være i Kom­ pagni med Fremmede eller handle med andres Penge; ej heller maatte de sælge Fremmedes Gods, men blev frem­ mede Varer tilsendte noget Medlem af Lavet, skulde de først tilbydes hele Lavet. Børn af Kræmmere skulde frit blive Lavsbrødre. Blev en Kræmmer Enkemand og giftede sig igen med en Kvinde, der ikke var Kræmmerdatter, skulde han vinde Lavet for hende og give en Tønde 01 for hendes Indgang, men en Kræmmerenkes anden Mand skulde vinde Lavet som en Fremmed, naar han ikke var Medlem i For­ vejen. Søndagen efter Paaske og S. Andreæ Dag (30. Nov.) skulde der holdes Lavsstevne i Oldermandens Hus. Ligesom Vandtsniderne ikke maatte indfalde i Kræmmernes Handel, saa­ ledes maatte det omvendte ej heller finde Sted; Kræmmerne maatte altsaa ikke holde Klæde fal eller sælge det hverken i Alental eller hele og halve Stykker. Derimod maatte de