KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kræmmere.

175

23. Maj 1594 alle dem, cler tilforn havde handlet og solgt Klæde, frit og ubehindret at sælge Klæde til hvem de lystede1). Næst efter Yandtsniderns kom K r æmm e r n e , der nær­ mest var Detailhandlere, baade som Silke- og Klæde­ kræmmere, Urtekræmmere og Isenkræmmere, men ogsaa i flere Henseender var Grosserere. Saaledes maatte de ifølge Vedtægten af 1549 2) sælge alle Slags Kramvarer, Vene­ tianske, Nordsøiske, Nurnbergske og Brunsvigske, for saa * vidt det ikke stred mod andre Lav, ligeledes Silkekram, Gyldenstykke, Bliant, Sajen, Kamlot, Makej, Arrask, Sardug, Duellik og al anden Slags Kram. Desuden Perler, Unseguld og alle Slags Lærred, baade i Alen og i Stykker, og Dynevaar. Fremdeles Olie i Tønder, Fjerdinger og Synthener, Sæbe i Tønder og Fjerdinger, russiske Skind, russiske Handsker, Rolaskind og Kraveskind, Bly, Kobber, Tin, Messing, forsaavidt det ikke stred mod noget Lavs Privilegier, Voks i Lispundevis, Peber, Safran, Muskat, Negliker og anden Urtekram og Speceri, alle Slags Søm, Flasker, Glas, Stenkrus, Smør i Fjerdinger, Skind og Huder i halve Degger, Aal og Laks i Tønder og Fjerdinger, Talg i Lis- pund, Køkkenfedt, Ister, Flæsk i halve Skippund, Salt i halve Læster, dog Liineborger Salt i Tønder. De havde ogsaa Tilladelse til at købe Staldøksne og Korn af Adelen og Gejstligheden, men maatte ikke købe Korn paa Gaden uden til egen Husholdning. Silkevarer og andet Kram skulde de føre ligesom fremmede Kræmmere og sælge for passende Pris, og i saa Fald lovede Kongen at ville gøre en anden Skik, at fremmede Kræmmere ikke skulde have saa megen Frihed her i Riget som hidtil. 1. Maj 1559 fik Kræmmerne en Lavsskraa, ifølge hvilke Magistraten med Lavsbrødrenes Samtykke skulde beskikke 2 Oldermænd, der skulde tjene i 2 Aar. Ved deres Tiltrædelse skulde de ikke være forpligtede til at traktere Lavsbrødrene,

0 K. D. II 482— 83.

*) K. D. II 278.