KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Fremmede Købmænd.

168

Stadskælderen paa Vand og Brød andre til Afsky og Exempel; alle Slags Frugt skulde herefter sælges, som det hidtil havde været brugeligt1), altsaa alene paa bestemte Pladser.

IV,

Handel.

Den Frihed, de f r e mm e d e K r æmm e r e havde, var til stor Ulempe for Stadens egne Handlende, men saa længe disse ikke kunde levere tilfredsstillende Varer til samme Pris som hine, var der jo intet at sige til, at Kongen og Adelen holdt sig til de Fremmede. Der tales saaledes i Kræmmernes Lavsskraa 1559 om „de fremmede Kræmmere og L a n d - f æ r d i n g e , som følge Kgl. Majestæt og Hoffet efter og alle Tider ere her udi Staden, den Stund kgl. Majestæt er her tilstede“ ; de maatte dog kun sælge Silketøj i smaa Partier undtagen de Varer, som Kongen, Adelen og Hoftjenerne havde Behov; til disse var der altsaa fuldstændig Frihed til at sælge, som man vilde. Endnu i 1559 vedvarede den gamle Skik, at de Fremmede maatte i 8 Dage staa med deres Varer i Boder paa Gaden, og desuden var dette tilladt dem saalænge en Herredag varede; men den, der stod ude længer end de 8 Dage og blev lovligt tilsagt at skulle bryde sin Bod ned igen, skulde bøde 20 Daler til Byen, 20 Daler til Kongens Foged og 20 Daler til Kræmmerlavet. De fremmede Kræmmere, der kaldtes S a m k ø b e r e , stod med deres Varer i Huse, Kældere eller Boder og maatte ikke sælge uden i Samkøb, det er i hele og halve Hundreder, Dusin, Stykker, Pund og ikke i mindre Partier. Paa Torve­ dagene, Onsdag og Lørdag, maatte de Fremmede ikke staa med deres Kram for aabne Vinduer eller Døre, ej heller

‘) K. D. V 288—89.