KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Høkere.

162

Medlemmerne af dette Lav at sælge Smør i Skaalpund, og Oldermanden med 2 Lavsbrødre skulde engang hver Maaned gaa omkring til alle Smørstingerne forat se, om de brugte, ret Yægt eller solgte dyrere end Taxten, der nøjagtig var fastsat efter Fjerdingens Pris. Senere blev det Smørstingerne tilladt at bruge anden Købmandskab, da de ikke alene af Smørhandelen kunde holde Kongens og Byens Tynge ved Magt, og det bestemtes, at alle de Varer, som Høkerne solgte, saasom Flæsk, Ister, Lys i Smaapartier og Fødevarer, herefter ikke maatte sælges af andre end af dem, der var i Smørstingernes Lav. Derved gik Smørstingerne altsaa over til at blive Høkere, men Lavet holdtes næppe ret længe i Kraft1). Paa Grund af den omtalte Forsynlighed i større Partier, der fandt Sted i hver nogenlunde velstillet Familie, var Hø k e r n e væsenlig kun for de Fattige. Efter det nylig omtalte Forsøg, der gjordes i det 16. Aarh. paa at hæve deres Stand op til et særeget Lav, fremtræder de ikke senere som saadant. De var ej heller begunstigede af Øvrigheden, der vaagedes fremfor alt over, at Borgerne kunde gøre Ind­ køb selv uden dem som Mellemmænd. Saaledes klagedes der over, at Kornkøbere, Slagtere og Iløkere saa og gemene Folk understod sig paa de 2 Torvedage, Onsdag og Lørdag, ved Porten og paa Gaderne til Forprang at opkøbe Korn, Smør, Flæsk, Svin, Gæs, Høns, Æg og deslige, som Bøn­ derne førte til Staden, førend de naade til Torvene dermed. Magistraten forbød derfor 1609 og 1613 at købe af Bøn­ derne, førend de naade Torvene og var indenfor de øverste Halsjærn, uden hvad en Borger købte til eget Forbrug, naar Vognene kom forbi hans Dør. Indtil Klokken 10 maatte endvidere ingen købe mere end til eget Forbrug, og først efter den Tid maatte Høkere og Hugersker købe hvad de ønskede, „paa det Borgerne og Indbyggerne med saadant

K. D. II 335— 40.