KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Smørstingere.

161

Nærværelse af et Medlem af Magistraten, hvor man bestemte Kødpriserne. I Forholdet til Svende og Drenge maatte den ene ikke give højere Løn end den anden. De skulde ogsaa vænne deres Folk til Kirkegang og Guds Ords Hørelse og afholde dem fra Drukkenskab og Letfærdigheds Ord og Tale, „som ofte iblandt dem sker desværre, Gud til Fortørnelse og Me­ nigheden til Forargelse“ . 31. Marts 1649 fik Slagterne et vigtigt Privilegium; de havde nemlig forpligtet sig til, at der ikke skulde fattes fersk Okse- og Lammekød i Slagterboderne til Byens For­ syning, hvorfor det blev dem tilladt at købe fede Slagteøksne og andet, der var fornødent til Slagteriets Vedligeholdelse, overalt i Riget, dog saaledes, at de ikke forsaa sig imod Kongens Reces om Øksenhandelen1). Ved enkelte andre Lejligheder havde de ogsaa faaet særlige Forrettigheder, saaledes gav Kristian III 1536 Ordre til at sælge Øksne og Lam til Kødmangerne for en vis Pris, og i Anledning af Kro­ ningen 1596 fik de Tilladelse til at købe Øksne paa Engel­ holm Marked, skønt de ellers ikke maatte købe, førend Markedet var „udraabt“ (endt)2). Det var Slagterne forbudt at sælge Huder til andre end til Skomagerne3). De, der handlede med Smør, eller S m ø r s t i n g e r n e sluttede sig 1572 sammen til et Lav paa Grund af „den store Ulempe og Forfang, dem sker af andre Ernbedsfolk, som have deres gode Haandværk, som de kunne føde dem af, og tage dog deres Næring og Bjerring fra dem, som de skulde holde kgl. Majestæts og Stadens Tynge af, desligeste, som tit og ofte beklaget er, at fattige Folk ikke bekomme Skæl og Fyldest for deres Penge for den uskikkelige Vægt, som findes bos mange, og Tiden om Aaret sig forandrer med Køb og Salg“ . Herefter blev det altsaa forment andre end

') K. D. III 313.

2) K. D. II 487— 83. IV 503.

3) K. D. II

441, 522, 613.

11